Hvor er miraklerne blevet af?
I skolen talte vi for nylig om troen. En af mine klassekammerater sagde i løbet af samtalen at han syntes det var svært at tro, fordi han ikke kan se at Gud findes.
Jeremias Steiner, Tyskland
Men i Bibelen kan man læse om forbløffende mirakler. Moses, for eksempel, så en brændende busk der ikke nedbrændte, det Røde Hav delte sig, syreholdigt vand blev pludselig ferskt, tre mænd overlevede i flammerne inde i en ovn. Da disciplene fik Helligånden, kunne de pludselig tale på fremmede sprog. Saulus oplevede Jesus i et syn. Bagefter var han blind i tre dage, men fik så synet tilbage hvorefter han omvendte sig og blev en af de største evangelister.
Alt det jeg kan læse i Bibelen om mirakler gjorde mig tænksom. Indtil nu har mit liv været ret så normalt. Min hverdag er som alle andres. Hvorfor har jeg aldrig oplevet mirakuløse hændelser? Finder der ikke mirakler længere?
Jesus siger i Johannes 4,48: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Det er altså ikke nødvendigt at vente på et eller andet stort tegn eller under, for at bruge det som anledning til at omvende sig og komme til tro.
Det store er, at hvis jeg lever med Gud og tror på ham, så vil der ske mirakler i mit liv! Det største mirakel der kan ske i mit liv er, at jeg kommer til et liv fuldt af gode egenskaber. Disse har jeg ikke naturligt. Sådan et under kan kun Gud gøre.
»Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed« (Gal 5,22).
Juni 2009