Forsøg på fred 1977-1995
I november 1977 tilbød den ægyptiske leder, Anwar Sadat, Israel varig fred og anerkendelse, hvis Israel trak sig ud af de besatte områder, det arabiske Jerusalem inklusive, og erklærede sig enig i oprettelsen af en palæstinensisk stat.
Det kunne den israelske statsminister, Menachem Begin, ikke gå med på, men tilbød i stedet palæstinenserne begrænset selvstyre på Vestbredden og i Gaza.
I september 1978 inviterede Jimmy Carter, USA’s præsident, Begin og Sadat ud til præsidentens landsted Camp David i Maryland. Dette førte til den ægyptisk-israelske fredsaftale i marts 1979 og Israels tilbagetrækning fra Sinai-halvøen. En anden aftale som skulle give palæstinenserne i de besatte områder selvstyre i en femårsperiode, blev afvist af PLO og de arabiske lande fordi den ikke garanterede fuld israelsk tilbagetrækning fra disse områder samt palæstinensisk selvstændighed. Der var også stridigheder over den libanesisk-israelske grænse.
I 1988 gik PLO’s lederstab i Tunesien med på at anerkende staten Israel og at give afkald på terrorisme, og de erklærede en uafhængig palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gazastriben. Fredstiltagene blev lettere efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, således at Syrien og Ægypten mistede deres vigtigste støtte. USA var også taknemmelig for arabisk støtte under Golfkrigen og var villig til at fremme en arabisk-israelsk aftale.
På fredskonferencen i Madrid i oktober 1991, tillod Israels kompromisløse statsminister, Yitzhak Shamir, for første gang direkte forhandlinger mellem Israel og Syrien, Libanon, Jordan og palæstinenserne. Disse diskussioner fortsatte de næste tre år, og resulterede i den israelsk-jordanske fredsaftale i oktober 1994.
 |  |
Den ægyptisk-israelske fredsaftale i 1979:
Anwar Sadat, Jimmy Carter og Menachem Begin | Oslo-aftalen i 1993:
Yitzhak Rabin, Bill Clinton og Yasser Arafat |
I 1992 blev hemmelige og uofficielle samtaler mellem Israel og PLO-repræsentanter indledt i Oslo. Den israelske statsminister, Yitzhak Rabin, var klar over at den virkelige terrortrussel nu kom fra militante islamiske grupper, og han var villig til at forhandle direkte med PLO. Oslo-aftalen blev underskrevet den 13. september 1993, hvor Israel og PLO anerkendte hinandens legitimitet. Der blev dannet en palæstinensisk myndighed med begrænset magt og selvstyre, og Israel gik med på at begynde at trække sig ud af Gazastriben og Jeriko, efterfulgt af andre områder.
Militante palæstinensiske grupper såsom Hamas, Islamisk Jihad og en libanesisk-baseret shiamuslimsk gruppe kaldet Hizbollah, var imod fredsprocessen og forøgede sin terroristaktivitet. I november 1995 blev Rabin selv dræbt af en jødisk fundamentalist i et attentat i Tel Aviv.