www.brunstad.org

Theodor Herzl

Theodor Herzl (1860-1904) er kendt som den moderne politiske zionismes fader.

Herzl var en ungarskfødt jøde bosat i Wien, og som journalist i Paris dækkede han retsagen mod Alfred Dreyfus i 1891, hvor en jødisk officer blev uretfærdigt dømt for forræderi. Den antisemitiske stemning omkring hans retsag vækkede et ønske i Herzl om at finde et hjemland til sit folk hvor de kunne leve fredeligt, i henhold til deres sociale og religiøse traditioner.

Herzl tog kontakt til statsoverhoveder og ledende jøder i Vesteuropa for at fremme idéen om en jødisk stat i Palæstina. Han håbede på en kæmpe tilbagevenden af jøder fra hele verden.

I 1896 grundlagde han World Zionist Organization og udgav sin bog »Der Judenstaat« (»Den jødiske Stat«) hvor han beskrev hvordan man kunne oprette en stat i Palæstina. Samfundet skulle bygges på europæisk demokrati, men med jødiske værdier som fundament. Men de fleste ortodokse jøder kunne ikke lide hans sekulære version, og sagde at sådan en tilbagevenden kun kunne finde sted efter Messias’ ankomst. Mange sekulære jøder havde velstand i de lande de boede i, og nærede intet ønske om at starte et nyt liv i Palæstina. Herzl lod sig ikke afskrække og fortsatte sin mission.

Den 29. august 1897 åbnede Herzl den første Zionistkongres i Basel, med mere end 200 delegerede. Herzl fortalte dem at de var samlet for »at lægge grundstenen i det hus der en dag ville give ly til det jødiske folk«. På den anden kongres i Basel et år senere, var antallet af delegerede mere end fordoblet. Blandt disse var der en 23 år gammel apoteker fra Genève, Chaim Weizmann, som senere skulle blive den første præsident i staten Israel.

I 1902 tilbød briterne Herzl et jødisk hjemland i Uganda, hvilket han accepterede som et skridt mod dannelsen af en jødisk nation, men mange zionister mente at alt andet end en accept af Palæstina var en skandale. Zionisterne blev delt.

I juli 1904 døde Herzl, kun 44 år gammel, overanstrengt af sin utrættelige indsats. Han blev begravet i Wien, men i 1949 blev hans jordiske rester flyttet til Herzl-bjerget i Jerusalem. Uganda-aftalen blev afvist, og under en ny indvandringsbølge – den Anden aliyah – returnerede 40 000 jøder til Palæstina i perioden mellem 1904 og 1914, hovedsageligt fra Østeuropa og Rusland.