Naomi Borch stod foran i træningsdragt, klar til at få de stive, gamle kroppe i gang. Hun var en fantastisk instruktør, og hendes motionsprogram var en morsom måde for de ældre at få trænet lidt. Unge fra menigheden i København ville have været stolte af deres forældre og ikke mindst bedsteforældre, som udviste imponerende udholdenhed.

Efter træningen kunne alle slappe af med en kop kaffe, mens Jytte Broch fortalte levende og engageret om, hvordan hun og hendes mand kom til menigheden:
Kort sagt, Hendes onkel Børge Nielsen fra Holstebro ville mægtig gerne have at hun skulle blive frelst, selv om hun overhovedet ikke var interesseret. Hendes mand, Mogens ville i hvert fald ikke omvende sig, og Jytte, som elskede sin mand inderligt, var solidarisk. Men en dag gik hun ind i stuen og så ham i sofaen med strålende ansigt.
«Hvad er sket?» spurgte Jytte.
«Jeg har omvendt mig,» svarede Mogens. 
«Ja, men det vil jeg også,» sagde Jytte, og sammen knælede de ned og bad Gud om kraft og hjælp. 
«Men jeg vil ikke gå til alle de møder, som din onkel Børge altid går til,» sagde Mogens. Selvfølgelig gik det modsat, og de har haft mange lykkelige år i menigheden.

De ældre i København glæder sig allerede til næste gang de mødes til en frokost sammen.