Byggeprojekt motiverede til engagement og initiativ

Byggeprojekt motiverede til engagement og initiativ

Skrevet af: Ruben Ellefsen | Sted: Brunstad, Norge | Publiceret: 13. september 2012

BCC Ozerne

• Midt i 1990-tallet kom missionærer fra Brunstad Christian Church i kontakt med oprigtige kristne, der tog imod budskabet om sejr over synd og et liv som Jesu efterfølgere.
• Frem til det nye stævnecenter stod færdigt i foråret 2012 havde menigheden møder i en lille garage hos et af medlemmerne. De havde få muligheder til organiserede aktiviteter.
• Består i dag af lidt over 100 venner, hvoraf cirka halvdelen er børn, en stor andel unge og en håndfuld voksne og ældre.
• Deres nye sted har åbnet muligheder for et aktivt og varieret menighedsliv, med blandt andet møder, ungdomsmøder, søndagsskole, musik- og sangoplæring, og sportsaktiviteter. I tillæg er rigtig mange med til at arbejde frivilligt på stedet.

De seneste år har Brunstad Christian Church investeret mange penge i at bygge topmoderne stævnecentre i flere lande over hele verden. Et af disse steder er Ozerne, i nærheden af storbyen Odessa, i det sydlige Ukraine. Vi mødte to ivrige ungdomsarbejdere fra Ozerne på August-stævnet på Brunstad.

Læs også:
Nyt stævnecenter i det sydlige Ukraine

Søskendeparret Violeta (23) og Michail Balika (26) kom til Norge 10. august for at deltage på stævnet og besøge venner frem til 24. august. I 2008-2010 var de begge deltagere i  på Brunstad, og de er nu blevet aktive drivere iblandt de unge i lokalmenigheden hjemme i Ukraine. De fortæller, at det har stor betydning for dem personligt at deltage på stævnet. «Her kan jeg høre Guds ord og opleve fællesskab med mennesker, der arbejder for samme mål. Den åndelige opbyggelse jeg får her, gør mig istand til at være til velsignelse i det jeg gør hjemme.» siger Violeta. Michail er enig og tillægger, at det er til stor inspiration for ham igen at møde bekendte fra tiden i YEP. «Jeg får nye idéer til menighedsarbejdet hjemme, ved at høre hvordan de arbejder i sine lokalmenigheder, enten de kommer fra Norge, Argentina eller USA. Det giver inspiration, og jeg ved, at når jeg kommer hjem fra Brunstad, er jeg klar til en ny indsats.»

Den åndelige opbyggelse jeg får her, gør mig istand til at være til velsignelse i det jeg gør hjemme.

Vigtigt at komme til Brunstad

Søskendeparret fortæller, at de fra lokalmenigheden som rejser til Brunstad, enten til stævne eller et ophold i YEP, kommer tilbage med en helt ny indstilling.
– De fleste har kun set Brunstad på menighedens egen TV-kanal. Det har stor betydning, at nogle kan opleve og formidle den ånd, som er på Brunstad. De som har været på Brunstad har fået motivation og inspiration i livet. Dette smitter af på de andre hjemme, siger Violeta.

Ny motivation med central hjælp

Opbygningen af stævnecentret i Ozerne startede i 2010 med handlekraftige deltagere i YEP fra flere lande, som hårdtarbejdende drivere.
– YEP-gruppen arbejdede meget hårdt og var dermed et godt eksempel. Et stort problem i Ukraine er, at de unge ikke har meget at lave, der er ikke meget arbejde. I byggeperioden lærte folk at arbejde på en anden måde. De lærte at planlægge og tænke langsigtigt. Nogle drenge er blevet inspireret til at blive elektrikere, tømrere og så videre, ved at arbejde på stævnecentret. Mange har fået motivation til at gøre en indsats, ikke kun for menigheden, men også privat, fortæller Michail.

I byggeperioden lærte folk at arbejde på en anden måde. De lærte at planlægge og tænke langsigtigt.

 

Betydning for lokalsamfundet

I Ukraine er der mange steder stor arbejdsløshed og små fremtidsudsigter. Mange vender sig til alkohol og kriminalitet, som desværre er kendte indslag i lokalsamfundene. Desillusion, passivitet og negativitet er udbredte problemer. Michail fortæller at byggeprojektet og mulighederne, som det færdige center giver, er noget der bliver lagt mærke til i den lille by, hvor alle kender alle. - Vore naboer oplever, at vi lever et andet liv, er glade og aktive og arbejder meget, i stedet for at være dovne og negative, smiler han. Violeta er enig. - Mange bliver interesseret og mange forældre siger til sine børn: «Se på dem, hvordan de arbejder, og hvordan de gør det».

 

En aktiv fremtid

Mange dage i ugen aktiveres flere titals børn, unge, voksne og ældre med forskellige opgaver og fritidstilbud i det nye stævnecenter. Violeta trækker specielt de musikalske aktiviteter frem, hvor ca. 40 børn synger i kor eller får personlig oplæring i guitar, fløjte og andre instrumenter. Cirka 20 unge er instruktører, –helt frivilligt.

- Nu skal vi i gang med at bygge fodbold - og volleyboldbaner på ejendommen, og måske bygge en sauna nede ved vandet,» fortæller Michail entutiastisk. I dette er han en af mange engagerede frivillige arbejdere. Og selvom der er mange unge, der gør meget, bidrager de ældre også.

– De kom til os og sagde «vi vil også arbejde», og de vil altid bidrage, siger han. Violeta er også med i arbejdet på stedet, hovedsageligt med dekoration og organisering af arrangementer og istandsætning af stedet. Hun fortæller, at de nye faciliteter har åbnet nye muligheder også for de ældre kvinder. «De kan rigtig godt lide at have ansvar for catering, og forberede og holde orden under arrangementer,» smiler hun.

– Byggeperioden inspirerede os til at tage initiativ og blive mere aktive, og nu har vi faciliteter til at fortsætte det vigtige arbejde med børn og unge, afslutter Michail.

 

Billedgalleri