Et stævnecenter imellem guanakøer og geder

Et stævnecenter imellem guanakøer og geder

Skrevet af: Redaktionen | Publiceret: 12. august 2012

Så var det gjort! Lidt trætte, men meget tilfredse med resultatet sad de unge fra YEP i den splinternye sal. Og ingen af dem havde arbejdstøj på: Efter en byggefase på 18 måneder, var der endelig indvielse!

Midt på Argentinas patagonske steppe, på ejendommen Pase Flores i delstaten Rio Negra, står der et nyt stævnecenter med en så høj standart, at det nok er svært at finde tilsvarende noget andet sted i Argentina.

Cirka 22 europæiske og sydamerikanske unge fra Brunstad Christian Churchs internationale ungdomsprogram , havde denne ejendom som sit hjem under hele byggeperioden. Her oplevede de en helt enestående tid. Regelmæssigt var der bibelundervisning på programmet, og de fik også mulighed til at opleve mission i praksis: De unge besøgte lande som Chile, Peru og Brasilien hvor de aktivt var med til at arrangere kristne møder og stævner. Hovedopgaven for den handlekraftige gruppe var imidlertidigt at gennemføre byggeprojektet på Paso Flores.

«… først til Herren og så til os»

Forstander i Brunstad Christian Church, Kåre J. Smith, åbnede festen og udtrykte først og fremmest sin taknemlighed for de unges helhjertede indsats, langt hjemmefra og uden den komfort mange var vant til. Han sagde videre med eftertryk, at det lønner sig mere end alt at give sine kræfter og sine penge til Herren, for ingen giver så gode renter som ham. 

Videre understregede han, hvor vigtigt det er at give sig til Gud først, og at leve efter den personlige overbevisning, som Gud virker i hjertet. Så er man i stand til at tjene sine medmennesker og til at være til hjælp (Andet Korintherbrev 8,5).

At de unge fra Yep var til hjælp - det er der ikke tvivl om på Pase Flores. Og spørger man deltagerne fra YEP om byggetiden, mærker man hurtigt, at de selv mener at have fået den største nytte ud af denne tid:

 

Vi var en gruppe med mange forskellige personer, der rejste hertil, og som næsten ikke kendte hinanden. Jeg synes det var meget interessant at observere de enkeltes udvikling, og at kunne se hvordan hver enkelt førte en personlig troskamp. Vi arbejdede meget hele tiden, nogle gange rigtig meget, og det var fysisk hårdt arbejde. 
Nogle af os havde indtil da haft meget lidt erfaring med praktisk arbejde. Jeg blev derfor imponeret over, at ingen klagede over det. Alle var glade og tilfredse, ligemeget hvad det var, der skulle gøres. Fordi alle gjorde en helhjertet indsats, klarede vi at færdigstille byggeriet.

Vi havde også utroligt meget sjovt og oplevede meget sammen – for eksempel rejser til Peru, Chile eller Brasilien. For mig personligt var det meget vigtigt at opleve det fællesskab, som vi har i menigheden, på denne måde.

Jeg ser tilbage på en meget speciel tid på Paso Flores. Jeg var ikke en af de, der vidste så meget om byggeri, men på Paso Flores lærte jeg meget om dette, og uendeligt mere end det. Samværet med unge som lever helt for Jesus – det virker noget i en! Jeg har nu en meget større længsel efter at gå vejen i Jesu fodspor.

Det var utroligt interessant at opleve Sydamerika og kulturen der. Det er som at spole tiden mange år tilbage, hvor TV, PC, mobil osv. ikke er en selvfølge, men at dyrke grønsager, malke køer og jagte, slagte og spise dyr er helt normalt. Jeg personligt kunne godt lide denne måde at leve på, og det er definitivt den mest betydningsfulde tid i mit liv.

Hvor vigtig denne tid i YEP på Paso Flores har været for mig er vanskelig at beskrive med ord, men det har helt sikkert været en tid med afgørende betydning for mit liv. Ved alle møder, bibeltimer og stævner har jeg fået hjertets oplyste øjne, sådan at jeg er vågnet op for mit kald og for det værk, som Gud har lagt til rette for mig. Det var gribende at se hvordan alle arbejdede så hårdt for at nå målet. 
Kulturelle forskelligheder var bare en berigelse: Vi har lært sprog og knyttet bånd på tværs af nationer, sprog og folkeslag. Nu har jeg mange venner – til og med på den anden side af jorden!