Global TV-sending med mission i fokus

Global TV-sending med mission i fokus

Skrevet af: Sigrunn Slettedal Bekkevold | Sted: Tønsberg, Norge | Publiceret: 9. april 2010

To gange årligt arrangerer Brunstad Christian Church en såkaldt «Brunstadfest», med fokus på missionsarbejde og fællesskab. En direkte TV-sending gør det muligt for mere end 20.000 venner over hele verden at følge med på begivenheden.

Værtskabsrollen går på rundgang til lokalmenighederne verden over. Denne gang er det Tønsberg (Norge)  menigheds tur til at stå som arrangør af TV-sendingen den 17. april. Aktivitetsniveauet er derfor højt på deres menighedssted forud for festen.

Hver Brunstadfest har et eget tema, som hele programmet bygges op omkring. Denne gang er fokuset på Brunstad Konferencecenter, som ligger lige uden for Tønsberg og er menighedens vigtigste missionscenter. Cirka et år før starter forberedelserne til den store dag. Unge og ældre er engagerede i arbejdet med redigering af film og øvelser til forskellige live-indslag – sange og musikstykker – for at komme i mål.

Mange opgaver – megen udbytte

– Jeg synes det er er rigtig spændende at være med på et stort projekt som dette, siger Gunhild Vårdal. Hun arbejder med postproduktion. Det indebærer blandt andet en regissørrolle, delegering af opgaver og opfølgning af film, som skal vises på festen. Grunden til at hun vælger at bruge sin fritid på dette arbejde er, som hun selv siger:
– Fordi jeg både får en faglig og indre udvikling. Fagligt har vi hævet os mange niveauer på kort tid. Filmenes budskab og festens tema er noget, jeg brænder for at formidle til seerne! Desuden er der læring i at arbejde tæt med andre mennesker.

Gunhild fortæller at når man arbejder med andre, så opstår der let meningsforskelle, og man får da muligheder til at granske sine egne motiver. Ved det kan man komme til en dybere forståelse af sandheden og komme til større frihed.
– Jeg er utrolig taknemlig for at jeg får lov til at være med i arbejdet, siger hun.

 

Menighedens vigtigste missionscenter

Sverre Riksfjord, en af evangelisterne i menigheden, fortæller om baggrunden for, hvorfor Brunstadfesterne blev startet.
– Hvis visionen «Brunstad vort vigtigste missionscenter» skulle gå i opfyldelse, måtte vi have faciliteter nok til at tage imod alle mennesker, som vil se og høre budskabet. Et sted hvor vennerne kan blive oplært, siger han.

I 2004 blev der sat en stor opgradering af Brunstad i gang, som i dag er blevet et topmoderne konferencecenter med overnatningsmuligheder for flere tusinde mennesker og muligheden for at overføre budskabet med satellitoverføringer og internetstreaming til hele verden. Opgraderingen lykkedes på Brunstad gennem blandt andet indsamlinger på Brunstadfesterne. I senere tid er pengene gået til blandt andet at bygge steder op i andre lande, hvor vennerne kan samles om Guds ord. Ukraine, Indien, Cameroun, Brasilen og Argentina er nogle af stederne.

Mission

Missionsbefalingen i sin helhed bliver udfyldt på Brunstad. Både «gå ud og gør alle folkeslag til disciple» og det at «HOLDE alt jeg har befalet jer». Sverre understreger at:
– Alle sammenkomster går ud på at HOLDE det, Jesus har befalet. Her kommer Brunstad ind med fuld tyngde. Alle samvær går i den retning at fremme troens lydighed.

Han fortæller videre om enheden, som råder på Brunstad. Om menneskene som er så glade i hinanden der.
– Det at Brunstad er vort vigtigste missionscenter kommer af at vi kan høre, se og smage samfundet, påpeger han. (Salme 48, 9)

Sverres børn er med i forberedelsesarbejdet til Brunstadfesten. En af dem er Jan-Sverre. Han har arbejdet meget med klipning i film. Han udtrykker glæde over at benytte sin tid med noget af værdi:
– Jeg er så glad for at kunne bidrage til at mennesker kommer til tro. Hvis et menneske får tro, er det hele arbejdet værd, siger han begejstret.

Dette er Jan-Sverres teamkollega helt enig i. Fredrik Tombre tvivler ikke på, hvorfor han er med i arbejdet i forbindelse med festen:
– Det jeg har oplevet på Brunstad vil jeg gerne dele med andre. Det at gøre noget godt for andre prioriterer jeg højt, understreger han.

Forventningsfulde

Om få dage er Brunstadfesten virkelighed. Da samles forventningsfulde børn, unge og ældre i sine lokalmenigheder for at følge med på TV-sendingen som i tillæg til nævnte indslag indeholder: missionstaler og korte appeller. Festernes effekt er, at vigtigheden af Brunstad øger i vennernes bevidsthed, budskabet når ud til mennesker verden over, og vennerne bliver mere knyttet sammen uafhængigt af sprog og kultur.

Brunstad.org kommer tilbage med en reportage fra selve festen den 17. april.