Rejsebrev fra Amazon

Rejsebrev fra Amazon

Skrevet af: brunstad.org og Sverre L. Riksfjord | Sted: Norge | Publiceret: 9. april 2010

Brunstad Christian Church kan ikke vurderes stor på den internationale arena, da den kun har omkring 30.000 medlemmer. Men med dens tilstedeværelse i 65 lande, er der menigheder på nogle meget usædvanlige steder. Sverre Riksfjord besøgte 120 af disse troende midt i Amazon.

Sverre Riksfjord i Brasilien

  • Sverre er 65 år og bor i Tønsberg men sin kone Rakel. De har 10 børn.
  • Siden han var ung, har Sverre haft et stort missionshjerte og brugt sine ferier til at tage på missionsrejser for Brunstad Christian Church til alle kontinenter, undtaget Antarctis.
  • Han deltog i et stævne i Sao Paulo, Brasilien. Han besøgte også en gruppe venner i byen Abaetetuba i staten Para, sammen med andre brasilianske brødre. 

Her er rejsedagbogen som Sverre Riksfjord skrev da han besøgte staten Para i Brasiliens Amazon tidligere i år.
 

“Flyet fra Sao Paulo begynder sin nedflyvning til lufthavnen i Belem, og vi får et glimt af Amazon-deltaet og verdens største regnskov. Flere vandveje krydser regionen, og nogle steder er de så store, at det er svært at forstå at de er floder. Vi skal besøge menigheden her i Para."

Da vi ankommer til ankomstterminalen modtager vi en varm velkomst fra to smilende brødre, der er kommet for at møde os. Det er første gang jeg er her i Nordbrasiliens Para region, men Claudio fra Sao Paulo har været her før. Siden det allerede er frokosttid kører vi ned til havnen—den samme havn hvor Johan Oscar Smith var for over hundrede år siden. Her spiser vi frokost og tænker over Guds vidtstrækkende plan. 

Hvem var Johan Oscar Smith? Læs mere om Brunstad Christian Churchs grundlægger i den interaktive dokumentar om Johan Oscar Smith.

 

 

Det tager omkring en time at køre til byen Abaetetuba, hvor de fleste af vennerne bor. Vi ankommer til stedet hvor vennerne holder møder. Det er rørende at se, hvor glade de er for at se os—specielt børnene. De stråler; de siger en sætning de har lært på norsk: “Hva heter du?”
 
Efter et måltid er der møde. Vennerne her har bygget en simpel, men praktisk mødesal hvor de holder sine møder. Omkring 140 mennesker samles hver uge. Deres hjerter er meget åbne og de er glade for at høre Guds ord. 

De er også entusiastiske om Brunstad, og via satelit-modtagere kan de se TV-overføringer sendt fra Brunstad.

Vi skal bruge dagen til at besøge nogle familier, der bor lidt længere oppe langs floden. Vi lejer en båd og sejler afsted. Det er godt at se, at bådguiden er kendt i området for vi sejler ind på den ene sideflod efter den anden, før vi er fremme.
Vi besøger en far med tre små børn. Han lever af at bygge både, så han kan være hjemme hos sine børn. De er meget taknemlige for besøget.

Brunstad Christian Churchs budskab når ud til flere og flere mennesker via satelit TV-sendinger og personlig kontakt - i Amazon og andre steder i verden. Alt gøres for at komme i kontakt med de mennesker, der længes efter et liv i forvandling.