Heidi Gjøsund fortæller om sit besøg i menigheden i Amazonjunglen.
Heidi Gjøsund fortæller om sit besøg i menigheden i Amazonjunglen.

Tanker ved Amazons munding

Skrevet af: Heidi Gjøsund | Publiceret: 4. januar 2011

En rejse kan forandre ens liv. Det oplevede jeg personligt, da jeg besøgte menigheden i Pará, Brasilien, i starten af december.

Ved Amazonflodens munding ved byen Abaetaetuba, langt oppe i den nordlige del af Brasilien, ligger en menighed med omkring 130 personer. Vi var så heldige, at vi fik mulighed for at besøge dem. De dage vi tilbragte i Amazon var nogle af de med mest betydning og mening i mit liv.

Hvorfor? Det er svært at forklare, men jeg kunne se evangeliet udlevet i praksis i disse menneskers liv. Jeg mødte en menighed fuld af kraft, liv, glæde og håb for fremtiden, som jeg aldrig har set før. Jeg mødte mennesker som elsker Guds ord mere end alt andet, mennesker hvis eneste ønske var at leve ifølge dette sande ord.

Jeg mødte børnenes entusiasme igennem deres sang på mødet, en sang der kom lige fra hjertet. Udtrykket i børnenes øjne berørte dybet af mit hjerte, og jeg vidste med stor sikkerhed, at jeg aldrig ville glemme dette øjeblik. Jeg mødte unge som havde et brændende hjerte for evangeliet og menigheden. Det er en forenet, brændende, målsættende og ivrig gruppe unge der har bestemt sig for at følge Jesus. 

Dette indtryk fyldte mig med en enorm respekt og en stor taknemlighed for, hvordan evangeliet kan gøre en person der modtager det fuldt ud, lykkelig. Det gav mig håb og tro i mit eget liv, og jeg blev mere bevidst om mit kald.

I løbet af den tid jeg var sammen med disse mennesker, udviklede vi evige bånd. Selvom vi måske aldrig mødes igen her på jorden, vil vi altid være sammen i bøn og ånd.