Evangeliet er det glade budskab

Evangeliet er det glade budskab

Publiceret: 3. september 2013

Man oplever det kun ved gudsfrygt.

«Ja, vi er kommet her for at høre evangeliet, og det er det glade budskab. Det har gjort mig lykkelig fra min ungdom af, og hvis du tager imod evangeliet, får du også et lykkeligt og herligt liv.»

Med disse ord åbnede Kåre J. Smith andet sommerstævne på Brunstad i august.

Løst fra et meningsløst liv

Hvorfor mærker du denne byrde? Det skyldes mangel på gudsfrygt i dit liv

Han fortsatte: «Mange mennesker kæmper med den onde færd, de har arvet efter sine forfædre, og i dag hører man meget om for eksempel ‘gener’. Mange tror, at det ikke er muligt at blive frigjort, men Jesus har ved sit blod løst os fra det meningsløse liv, som vi har arvet fra vore fædre. Det er det glade budskab.»

«Vi er ikke længere forpligtede til at leve efter kødet. Så hvorfor klager du, og hvorfor mærker du denne byrde? Det skyldes mangel på gudsfrygt i dit liv. Derfor bliver du ikke frigjort. Du elsker ikke Gud og frygter ikke ham af hele dit hjerte; hvis du havde gjort det, ville du være blevet frigjort.»

Gudsfrygt er at frygte og elske Gud

Kåre J. Smith talte videre om gudsfrygt fra Andet Petersbrev 2,11. Gudsfrygt betyder at frygte Herren, men at frygte ham uden at elske ham er slaveri. Det er Gud ikke interesseret i.

Ved at elske ham begynder man også at hade, det han hader, og elske det, han elsker

«Vi mennesker har i generationer været vant til at opføre os sådan, at vi tækkes menneskene omkring os. Men ved at leve for Guds åsyn, kan man vokse i nåde og kendskab til Gud. Ved at elske ham begynder man også at hade, det han hader, og elske det, han elsker. Så tåler man ikke det onde længere. Man vokser i Guds nåde.»

36 lande

Mere end 6000 mennesker - hele familier, ældre, unge og børn fra 36 lande kom sammen i en uge for at høre og dele Guds ord. Med en længsel om at komme nærmere Gud, og på denne måde komme nærmere hinanden og et lykkeligt liv.

Under møderne hørte vi, i tillæg til vækkende og formanende taler, mange personlige vidnesbyrd fra brødre og søstre fra mange lande. Der blev også arrangeret aktiviteter for børn og unge, som en volleyboldturnering og «Outdoor Challenge», og børnene kunne have det sjovt på morsomme attraktioner eller på og i vandet i fjorden.

Gudsfrygt er hemmeligheden

Efter mødet spurgte vi Johan Schaapman fra Haarlem i Holland, om hvordan han oplever det at være på Brunstad. Han har en kristen baggrund og kom i kontakt med Brunstad Christian Church i Holland for cirka ti år siden.

«Jeg kunne godt lide det, Bernt Stadven sagde på mødet: ‘Vi hungrer og tørster alle efter evangeliet’. Det er lige præcis sådan jeg har det. Det er derfor, vi rejser til Brunstad. For mig er gudsfrygt det aller vigtigste. Gudsfrygt er en hemmelighed. Hvis du ikke har gudsfrygt, så bliver det bare en religion; så er det ikke andet end en klub eller en forening. At flygte fra synden, at elske Gud, at søge Guds kærlighed – det er gudsfrygt. Det er enten det ene eller det andet. Enten så søger man Guds kærlighed og udfører det, ellers så hader man faktisk Gud og gør synd. Alle de aktiviteter vi gennemfører i menigheden bliver specielle på grund af gudsfrygt .»