Få noget af Gud «ved jordens lavere dele»

Få noget af Gud «ved jordens lavere dele»

Publiceret: 20. august 2011

BRUNSTAD: I den store sal på Brunstad Stævnested er mødet i gang. Under fællessangen er det som om taget løftes, når 5000 stemmer synger unisont. Det er stævnetid i Brunstad Christian Church, og dette er faktisk årets andet sommerstævne på Brunstad.

Budskabet fra talerstolen tolkes til 15 sprog, for der er ikke kun samlet deltagere fra Norge, men også fra det øvrige Europa, samt fra Nord- og Sydamerika, Afrika, Australien og Østen - til sammen er der lidt over 5600 mennesker fra 38 lande.

Budskab om at følge Jesus

– Vi er blevet mange og må bygge stort for at få plads til alle vore venner, men alligevel, lad os i ånd og sandhed blive bevaret i det ringe. Der kommer Guds velsignelse over os; der mærker vi at Mesteren bliver nær, og han kan tale i vore hjerter.

Kåre J. Smith taler, og hans ord er ikke kun til de som sidder i storsalen, men bliver også satelitoverført, gennem Brunstads egen satelit-kanal, til venner der følger med over hele kloden

Et hovedbudskab er lige præcis dette – at vi skal følge Jesus i hans fornedrelse. Det vil sige, at følge måden han tog det på, da han var et almindeligt menneske her på jorden, og blev fristet helt ligesom os. Da fornedrede han sig selv – han gjorde ikke sin egen vilje, men altid Guds vilje og dermed syndede han aldrig. 

– Må Gud bevare os fra Satans magt, der ligger i det at ville være noget. Lad os følge Mesteren trofast på den nye og levende vej – så sker der en død over vort kød, og vi bliver levendegjort. Så bliver det et nyt liv med Guds visdom i vore hjerter, afslutter Smith.

Budskabet samler mange

Det er faktisk dette budskab om et liv i vækst og udvikling, der samler så mange mennesker fra forskellige lande og kulturer, og det inspirerer mange.

– Det gør indtryk at se så mange mennesker fra forskellige nationer, som alle er grebet af det samme kald. Hele stævnet har været en vækkende ånd, der virkelig har givet mig tro på fuld sejr over synden, siger Benjamin Tima (21) fra Wien i Østrig.

Doreen Goh (47) fra Singapore er enig:
– Her kan vi drikke af Ånden og møde mennesker fra hele verden. For mig er det en meget stærk og inspirerende oplevelse, at jeg kan høre om at fornedre mig selv og få sejr over synden.

Fællesskab og glæde

Der er også mange aktiviteter mellem møderne. Der arrangeres en international fodboldturnering, aktiviteter for børn, en musical og meget mere. At møde venner fra fjern og nær er et af stævnets højdepunkter for mange af stævnets deltagere – om det er i en af vennernes boenheder eller campingvogne, på strandcafeen, eller over et bedre måltid i et af Brunstads indbydende spisesteder.

– Det bedste var, da jeg mødte mine venner jeg arbejdede sammen med i YEP [Brunstad Christian Churchs internationale ungdomsprogram – red.anm.] for et år siden, fortæller Cristina Tànàsescu (24) fra Caragiale i Romania begejstret. Hun er også glad for møderne der arrangeres specielt for de unge:
– Det at komme på ungdomsmøde og bede sammen, og få kraft og hjælp betyder utroligt meget. Så ved jeg, jeg har tilgang til en sikker kraft, når jeg kommer hjem - hvis jeg beder om det.

«Jeg kommer igen!»

Brunstad præges af en varm og harmonisk atmosfære. Det er et sted hvor vennerne godt kan lide være – faktisk er det kendt som «Verdens bedste sted»!
Og om de kommer tilbage? Doreen taler nok for de fleste:
– Jeg kommer igen, så ofte som muligt!

Se og hør et uddrag af en tale af Kåre J. Smith, under auguststævnet 2011 på Brunstad, her: