Hemmeligheden er at Jesus fornedrede sig selv

Hemmeligheden er at Jesus fornedrede sig selv

Skrevet af: Iver Vedvik | Sted: Brunstad, Norge | Publiceret: 30. marts 2010

BRUNSTAD, STOKKE: Tågen er endnu ikke lettet, da jeg svinger ind ad porten på Brunstad Conference Center denne onsdag eftermiddag. Det er brødremøde, og fra hele østlandsregionen kommer forventningsfulde venner sammen for at høre Ordet.

– Ja, så er vi her igen! udtrykker en af passagererne i bilen. Selv om jeg har været på Brunstad mange gange før, oplever jeg stort set altid noget nyt når jeg kommer her, og da tænker jeg på budskabet i menigheden.
 

Denne aften lød det enkelt og kraftigt:
– Søg Guds visdom, så vil du komme til et fantastisk liv!
Kåre J. Smith begynder aftenens brødremøde med at sige, at hele verden er skabt ved Guds ord, og Gud så at det han havde skabt var såre godt.
– Når vi kommer ind i Guds visdom, så vil det også blive sådan med os, at det vi siger og gør bliver såre godt. Da bliver det velsignet og godt for de som omgås mig, siger Smith.

Kåre Smith taler videre om noget af hemmeligheden i Guds evangelium:
– Hemmeligheden som mange ikke forstår, var at Jesus fornedrede sig selv og på den måde kom han til Guds vilje. (Fil. 2. 6- 8) Samtidig åbnede han vejen for de som vil følge efter ham, på den vej han gik. Der er jo mange som gerne vil få det som Jesus har det i himmelen, men ikke mange forstår at følge efter Ham, på den måde at vi fornedrer os selv.


Fællesskab efter mødet


Der er god stemning i fastfood-resturanten «Expressen» efter mødet, og ud fra køerne ser det ud til, at der er mange som har fået fart på madlysten. Jeg manøvrerer mig gennem køen og forbi en mand i 30'erne, som næsten mister fadet med cola og hamburgere.
– Det gik heldigvis godt, smiler manden.


Jeg sætter mig ned ved siden af Martin og Magnus, som er brødre. De er henholdsvis 20 og 22 år og begge er født og opvokset i menigheden.
– Hvad får jer til at rejse til Brunstad? Martin svarer, at på Brunstad er der mange mennesker som gerne vil komme til det liv, vi hører om i menigheden, og da får vi det godt sammen.
– Ungdomsarbejderne i lokalmenigheden har betydet meget for mig, siger Magnus, mens han hilser på et forbipasserende bekendtskab.


– Hvad husker I specielt fra mødet i dag?
– Det er muligt at få del i Guds visdom, siger Magnus og forklarer, at det gør vi ved at tage vort kors op, fornægte os selv og være ydmyg.
– Jeg synes det var opbyggeligt, det som kom frem om, at vi ikke må høre på visdommen som kommer nedefra, siger Martin eftertænksomt.
– Vi må hellere lytte til hvad Gud har at sige til os og holde os nær til Gud i vore tanker.
Da jeg spurgte dem om, hvad der gjorde dem glade i de daglige forhold, blev de lidt lattermilde og undrede sig over, hvad jeg mente. Alligevel svarede Magnus, at opskriften er at have et Guds ord at arbejde med hver dag:
– Hvis du har et Ord at tænke på, så kan dette bære dig gennem dagen!