Weekenden 19. til 20. maj blev der afholdt internationalt stævne i Ternopil i Ukraine for vennerne fra Østeuropa, hvor et af temaerne var: Hvad er menigheden?
I tillæg til tilrejsende fra Ukraine, Hviderusland, Rusland, Moldova og Polen, kom der også besøg fra Norge, Tyskland og Frankrig for at høre Guds ord og blive styrket i troen.
Hvad er menigheden?
I bibelen skrives der meget om menigheden, og så bliver Kristi legeme gerne brugt som et billede. For med én Ånd blev vi døbt til at være et legeme, skriver Paulus til Korintherne. (Første Korintherbrev 12,13) På dette legeme er Kristus hovede, hvormed hvert af lemmerne har sin direkte kontakt.
- Menigheden er alle de, som sejrer over synden, eller som tror og håber på fuld sejr!
På det første møde under stævnet, talte Arild Tombre fra Frankrig om hvad menigheden egentlig er, og hvordan den viser sig igennem troende livs mennesker. - Menigheden er alle de, som sejrer over synden, eller som tror og håber på fuld sejr, forklarede Tombre. - Hvis vi sejrer over synden, vil vore liv have magnetisk tiltrækningskraft på andre mennesker, fortsatte han begejstret. - Hvis vi derimod ikke sejrer, bliver vort arbejde for Gud ikke engang virkelig til nytte.
Fællesskab og hygge
Som altid på sådanne stævner, var der yrende liv i pauserne mellem møderne, hvor vennerne hyggede sig i hinandens selskab. Voksne snakkede sammen og delte erfaringer, men børnene legede og spillede i frisk luft. De unge benyttede pauserne til at spille fodbold eller volleybold.
De sene nattetimer, efter ungdomsmødet, sørgede for prikken over i'et for de unge, og bød på grillning og en minikoncert ude, samt uddeling af pokaler til vinderholdene af volley - og fodboldturneringen.
Forkyndelsen i praksis
Efter en weekend med en så klar og rig forkyndelse, var det klart at mange, både unge og ældre, havde taget en beslutning om, at praktisere det de hørte i sine egne liv. Det kunne man tydeligt høre i de mange entutiastiske vidnesbyrd på det sidste møde. Der var ingen tvivl om, at stævnet havde gjort på de mange deltagere.