Julekoncert 2012

Julekoncert 2012

Skrevet af: Irene Laing | Sted: Brunstad, Norge | Publiceret: 20. december 2012

Info

• Juleoncerten, der bliver holdt på Brunstad, er en årlig tradition
• Der kommer venner fra hele Norge og andre dele af Europa til koncerten
• Koncerten bliver sendt via BrunstadTV til seere i Europa
• BCC – Brunstad Christian Church
• BCCO – Brunstad Christian Church Orkester
• BCC Kor – Brunstad Christian Church Kor
 

Udenfor mit vindue glitrer solen, og der falder store, bløde snefnug. Det er den 2. december—endelig er der julekoncert!

“Julekoncert,” “julekoncert!” Det er et ord, jeg har hørt igen og igen, men hvorfor går alle egentlig så meget op i det? Jeg har været til utallige julekoncerter – skolekor, orkestre, menighedsfejringer—you name it. Jeg undrer mig over, hvad der gør denne koncert så speciel.

Jeg vågner lørdag morgen og kan allerede mærke spændingen i luften. Udenfor mit vindue glitrer solen, og der falder store, bløde snefnug. Mine samboere prøver kjoler og hjælper hinanden med at sætte hår. Jeg begynder at forstå... dette er ikke kun en koncert—det er en fest!

Dette er ikke kun en koncert—det er en fest!

Det er den 2. december, og vi er ankommet til Brunstad. Stjernerne oplyser himmelen, og det sner stadigvæk. Et kæmpestort juletræ med lys møder os, som vi går ind igennem svingdørene til centret; med varm gløgg i hånden.

Indenfor er der jublende travlhed af venner som hilser varmt på hinanden og slutter sig til den hastigt voksende kø, der fører hen til den store trappe ind til koncertsalen. Endelig åbnes dørene, og vi haster ind for at finde en plads. Jeg ser mig omkring. Der er bogstaveligt talt tusinder af mennesker her, leende og snakkende—fra alles ansigt stråler et forventende blik. Eftersom lyset bliver svagere og harpens smukke toner giver genlyd igennem salen, indser jeg hvorfor. Jeg har kuldegysninger ned af hele ryggen, og det virker ikke som om de forsvinder.

Ståle Risnes og Mary Lee fremfører sangen «The Lords Prayer»

Jeg kan faktisk høre publikum tage en fælles indånding, da storkoret lydløst kommer ind på scenen. Julestemning fylder salen, som de begynder at synge.

Vi bliver serveret en delikat buffét af musik, et bredt repertoire fra jazz til pop, gospel til klassisk—hvert eneste stykke arrangeret og fremført af medlemmer fra de talentfulde BCCO, BCC Kor og meget karismatiske børnekor.

«For Guds rige består af... retfærdighed, fred og glæde i Helligånden.” Kåre J. Smith taler nu, og jeg smiler, da jeg hører dette smukke budskab. Men så siger han noget, der får mig til at spidse ører. Dette er et ganske anderledes julebudskab. “Gud vil hjælpe dig til at komme til dette liv!” Siger han, at jeg kan komme til et liv, som kun består af retfærdighed, fred og glæde? Tænker jeg for mig selv. Så fortsætter han, “Gud er Skaberen, og ingen elsker deres skabning mere end Skaberens selv! Og Jesus var villig til at give sit liv for de, som Gud havde skabt, så vi kan komme til den samme godhed!»

Vi kan få hjælp, så de andre ikke oplever noget ondt fra mig, men hellere retfærdighed, godhed, fred og glæde!

Veronica Jacobsen fremfører sangen «Den første julepresang»

«Den samme godhed.” Ordene gentages i mine tanker. Jeg brister næsten, mens jeg sidder på min stol. Dette er grunden til, at vi fester! Det er dette, hele julen handler om! Jesus kom ned til jorden og gav sit liv for os—ikke bare den ene gang på Golgata, men hver dag! Hver dag ydmygede han sig selv, bad til Gud om hjælp og tog sit kors op, så han ikke syndede en eneste gang!

“Derfor skal vi altid træde frem for nådens trone, (Hebræerbrevet 4:16) så vi kan få hjælp i rette tid, så det onde aldrig får lov til at komme frem!” tilføjer Bernt Stadven senere på aftenen. Vi kan få hjælp, så de andre ikke oplever noget ondt fra mig, men hellere retfærdighed, godhed, fred og glæde!

Koncerten fortsætter, og som jeg sidder her, lægger jeg mærke til musikernes ansigter. De udstråler noget helt særligt, og jeg får en følelse af, at det er noget mere end bare et godt “scene-ansigt”. Jeg tror det kommer fra det liv, som brødrene snakkede om.

Under pausen, går jeg ud i foajeen, hvor jeg møder Dianna Rogan fra Detroit, USA, som er her for anden gang. Jeg beder hende om at beskrive koncerten, og før jeg fuldfører min sætning, udbryder hun “gåsehud!” Hun er specielt imponeret af det 200-personers storkor. “Det er bare smukt—selv bedre end sidste år!»

Et par minutter senere finder jeg Andrea Janz sammen med nogle venner. Janz bor i Stord, Norge, og hun synger i storkoret sammen med tre andre piger fra lokalmenigheden. 

Hun siger, at hun føler hun er en del af noget stort, at hendes “lille stemme” kan være med til at opbygge, de som ser på. Janz fortæller om, hvordan de har modtaget opmuntrende e-mails, siden de begyndte at øve. “De mindede os om, at det ikke bare er en koncert, men at vi faktisk ville formidle juleånden med vore stemmer!»

 

Børnekoret med en charmerende medley af julesange

Ståle Risnes fra Stavanger, Norge har skrevet og været med til at arrangere en af aftenens nye sange, en jazzballade, “Through the window.”
Jeg spørger ham om et hurtigt interview, og jeg er klar til at stille det første spørgsmål, da han spørger om vi kan sætte os ned. Selvfølgelig, hvorfor tænkte jeg ikke på det? Risnes synger også i BCC koret, og gruppen har øvet sig i mere end tolv timer hver dag, de sidste fire dage, forklarer han. På trods af de sene øvelser, er han stadigvæk entutiastisk. “At fremføre koncerten er en utrolig oplevelse hver eneste gang,” fortsætter han. “Jeg er utrolig glad for, at jeg får lov til at synge!»

Så hvem stod bag det hele? Risnes mangler ikke ord, da jeg spørger ham om Øivind Jacobsen, dirrigenten, og fortæller hvordan han ALTID inspirerer, til trods for at han selv har været på benene i dagevis. “Han har et permanent glimt i øjet, og har evnen til at opmuntre os, når vi er trætte.»

Janz fortæller også om de opmuntrende ord fra Jacobsen, “Han sagde så mange gange, at ‘det ikke betyder noget hvordan vi lyder, så længe vi synger af hjertet,’ og så tilføjede han, ‘men så alligevel… betyder det noget.’” ler hun.

“Killer” øvedagene, som Janz kaldte dem med et smil, gav udbytte, og koncerten blev mesterligt udført.

Pauline Ellefsen, som har spillet horn i “Julekoncerten” hvert år, siden hun var tretten år, opsummerer, “Jeg synes bare det bliver bedre og bedre for hvert år! Vi bliver bedre til at spille sammen, det er sjovt, når vi får en ny sang, og når forskellige solister kommer og tager verden med storm! Jeg synes det var bedst i år!»

Vi ville formidle juleånden med vore stemmer!