Levende tro på forvandling

Levende tro på forvandling

Skrevet af: Hanne Choat | Sted: Bergen, Norge | Publiceret: 12. marts 2010

– En levende tro som kan gøre under i mit liv! Birgitte Johannesen (26) fortæller begejstret fra mødet i Bergen søndag 7. marts. Omkring 300 venner fra Bergen-området hørte budskabet om at tro på, at Gud kan forvandle os som mennesker!
 

Specielt for mødet i Bergen denne søndag var, at Kåre J. Smith var til stede og talte Guds ord.

– Troen må virke sammen med vore gerninger, begynder Kåre Smith og læser fra Jakob 2. Som menneske kan man tro at Gud er god, at han er stor og lever et sted i universet, men hvis jeg ikke tror at Gud kan gøre et arbejde i mig, så er troen ikke levende.
– Vi har ikke så svært ved at tro på, at Gud er så god at han vil tilgive vore synder. Men når vi tænker på, at Gud er så god, at han vil dele noget af sin egen natur med os - det er værre at tro, siger Kåre Smith. Videre taler han om, at man kan tænke at «jeg som er født i synd og elendighed, jeg bliver så let fornærmet, så Gud kan umuligt gøre noget med mig».
– Men alt er muligt for den som tror, siger Smith. Som mennesker må vi tro, at Gud vil os så utrolig godt at han vil skabe noget helt nyt i os. Han vil frelse os helt fra den synd vi er bundet af.
– Vi må have en levende tro på, at hans løfter bliver opfyldt i os!

Kåre Smith formaner til at komme i forbindelse med den Gud som kan og vil, og som vil give os mere end sejr!
– Ved troen låser vi os ind i Guds kraft. Da får vi den kraft ind i os, og Djævelen magter ikke at gøre noget i os, siger han og minder os om hvordan David tog det da han mødte Goliat. David profeterede om sejr, da blev han fyldt med Guds kraft og kunne slå sin fjende.


Store tanker om Gud


– At have små tanker om sig selv er vigtigt, men vi må også have store tanker om Gud og det arbejde han gør med dig og mig. Selv af små, skrøbelige kar laver han vidunderlige værk! siger Smith, og forklarer hvor skæbnesvangert det er at tænke, at jeg er ydmyg når jeg har små tanker om Gud. Da tror jeg ikke på hans almagt, at han har magt til at forvandle mig!

 At tro på Gud er at tro på undere!


Opløftende budskab


De som er til stede bliver kraftigt styrket ved budskabet som bliver forkyndt. Flere kommer frem og giver sine personlige vidnesbyrd og udtrykker at de har fået en fornyet tro på at vi har med en god Gud at gøre, en som vil udrette noget helt nyt i os mennesker!


– Kåre talte om en levende tro som kan gøre under i mit liv. Det er ikke af mig selv det sker, men ved Guds kraft. Da er det ingen begrænsninger for hvad han kan udrette! siger Birgitte Johannesen (26).