STORE FORVENTNINGER: Brunstad Consert Choir glæder sig til at levere sin bedste koncert nogensinde.
STORE FORVENTNINGER: Brunstad Consert Choir glæder sig til at levere sin bedste koncert nogensinde.

Lover tidernes juleoplevelse

Skrevet af: Karen-Birgitte Larsen | Publiceret: 3. december 2010

«Ære være, ære være Gud, ære være dig i det højeste.» Endnu engang skal salen på Brunstad fyldes med magiske toner. Der er to dage til årets store musikalske højdepunkt, og den sidste finpuds er i gang.

Korsangere, musikere, solister og teknikere – ikke mindre end 200 medarbejdere yder nu sit bedste, for at årets julekoncert skal give publikum tidernes juleoplevelse.

– Publikum kommer til at mærke håbet og glæden i julens budskab, lover producent Steinar Ditlefsen, der mener at både musikere og sangere dette år lerverer højere musikalk kvalitet og større julestemning end nogensinde. 

– Forklaringen på at vi kan løfte en sådan koncert, er at fællesskabet og kærligheden øger imellem os.


Det er nu fire år siden julekoncerten blev arrangeret for første gang, hvor glade amatører stod bag koncerten. Det er stadig amatører der står på scenen i dag, men de kan efter tre års erfaring levere et højt, professionelt niveau.

Forberedelserne startede i januar

Forklaringen på at vi kan løfte en sådan koncert, er at fællesskabet og kærligheden øger imellem os, slår dirigent Øyvind Jacobsen fast.

Han begyndte med forberedelserne til årets koncert allerede i januar. Der ligger flere tusind arbejdstimer og varme hjerter bag koncertens 20 indslag.

– Det er så godt at være her. De som er med er en flok unge, der er taknemlige for at være med og glædeligt giver de det de kan, fortsætter han.

– Evangeliet gør noget med vore hjerter, og det bliver varmt inde i os. Vi tror på håbet og glæden i julens budskab, at vi har muligheden til at leve det samme liv, som Jesus levede.

Det er ikke kun unge der bidrager til koncerten. Forrest i orkestret sidder en glad stryger på 42 år.

Torill elsker at spille violin, og hun har det ekstra godt som orkesterleder. Fire af hendes børn er også med i orkestret.

– Vi får små tanker om os selv, og bliver ekstra glade og taknemlige for hinanden, siger Torill, der har lært de andre medvirkende godt at kende efter tre år.

– Budskabet kommer fra hjertet

Torill er ikke i tvivl om at det er venskabet mellem de medvirkende, og kærligheden hver enkelt har til evangeliet, der giver den specielle udstråling der er når julesangene bliver fremført.

– Evangeliet gør noget med vore hjerter, og det bliver varmt inde i os. Vi tror på håbet og glæden i julens budskab, at vi har muligheden til at leve det samme liv, som Jesus levede.


Torill Ellefsen håber selv, at det hun spiller på violinen kan formidle noget af den taknemlig hun selv kan mærke. 

– Budskabet kommer fra hjertet. Vi fremfører noget vi tror på. Jeg beder til Gud, om at jeg kan spille så hjerterne bliver trøstet og lindret, siger Ellefsen.

«Ære være, dig vor kære, Jesus frelser, vi vil lovsynge dig.» Åbningssangen skal terpes på scenen i salen.

– Jeg tror måske folk synes det er fint at se når børn synger, siger Sunniva Larsen og Benedikte Høyem Andersen, der er med når 60 børn skal åbne julekoncerten med en smuk sang.

Nu skal teksterne sidde, og smilene limes fast. Pigerne har øvet meget på forhånd og synger med høje, klare stemmer.

– De kommer til at sige; Å, å så søde, slår pigerne fast. Der er ingen tvivl om at publikum får en helt ekstra oplevelse på årets julekoncert.