AKSEL J. SMITH (t.v.) sammen med sin forstanderkollega igennem mange år, Sigurd Bratlie.
AKSEL J. SMITH (t.v.) sammen med sin forstanderkollega igennem mange år, Sigurd Bratlie.

Vil mindes en Herrens hyrde

Skrevet af: Ruben Ellefsen | Publiceret: 25. juni 2010

Det er 100 år siden at en af hovedstøtterne i menigheden, Aksel Johan Smith, blev født.
– Han var enkel og hverdagslig, men hans rene hjerte, hvor synd ikke havde indpas, gav ham nåde til at være på rette sted til rette tid.

Under juli-stævnet på Brunstad i år vil der blive afholdt et festmøde for at markere, at det er 100 år siden Aksel J. Smith blev født.
– Aksel Johan Smith var en af menighedens største støtter i det forrige århundrede. Ikke fordi han var søn af Johan Oscar Smith, heller ikke fordi han rejste mest eller var den mest fremragende til at tale, men fordi han ved sit liv var til hjælp for så mange, fortæller Harald Kronstad, som skal lede panelsamtalerne, et af indslagene i festmødet.

Varieret og indholdsrigt program

Minnemødet, som vil finde sted på sommerstævnet på Brunstad i juli, byder på et varieret program, med blandt andet korsang, panelsamtaler og filmatiserede rekonstruktioner af hændelser fra Smiths liv og virke, lavet specielt til anledningen.
Harald Kronstad røber, at de tilstedeværende vil møde mennesker som stod Smith nær både i menighedslivet, hjemme og på missionsmarken, deriblandt hans datter Anne Olsen.
– Det vil blive et interessant og lærerigt festsamvær for alle som længes efter at se ind i en sand Herrens tjeners hjerte og sind.

En Herrens Hyrde

Kronstad fortæller, at Aksel Johan Smith var en hjælp i den personlige samtale, i bøn og ved sit profetiske syn.
– Han var enkel og hverdagslig, men hans rene hjerte, hvor synd ikke havde indpas, gav ham nåde til å være på rette sted til rette tid. Han fik frem menneskeansigtet i guddommen (Esek. 1), som et strålende eksempel på en Guds tjener her på jorden i de sidste tider.
Kåre J. Smith, som skal lede selve festmødet, skriver på samme måde om Aksel J. Smith i bogen Hyrde og Profet:
«Den gode hyrde finder vejen hvor fårene lykkeligt følger efter. Ved at benytte en lidt længere sti ser det langtfra så farlig ud, og man når alligevel det samme mål. Sådan var han også i sin forkyndelse.»

brunstad.org vender tilbage med en fyldig rapport fra arrangementet, som afholdes på Brunstad den 4. juli.