Seniorklubben i BCC Taunton

Seniorklubben i BCC Taunton

Skrevet af: Barry Snowball | Publiceret: 18. maj 2015

Få et glimt i de forskellige liv i BCC Tauntons Seniorklub!

Tauntons seniorer er godt stadfæstet i det lokale menighedsliv. Vi er i alderen 60 til 91 og består af alle slags mennesker i forskellige situationer; nogle gift, nogle enker eller single. Det som bringer os sammen er en kærlighed til Jesus, et levende håb og en længsel efter fællesskab. Vore livserfaringer har bragt os gennem mange forskellige stier med mange prøvelser på vejen, men vi har oplevet Guds trofasthed, så når vi samles, kan vi opmuntre og hjælpe hinanden.

Når vi samles, kan vi opmuntre og hjælpe hinanden.

Vi vil gerne støtte alle lokalmenighedens aktiviteter, specielt ved at bede for dens medlemmer og styrke de unge og familierne, der vokser op blandt os. Vi gør dette ved at komme til møde, så ofte vi kan og ved at tage del i så mange aktiviteter som muligt. Selvfølgelig opmuntrer vi også hinanden og har vore egne samlinger en gang i måneden.

Vore samlinger er planlagt forud, så vi har et formål med at være sammen. Vi har en bønnestund, en sang og nogle opglødninger fra Guds ord. Så har vi forskellige aktiviteter, som kan inkludere bibelstudier, en quiz, noget let træning, et kursus om at leve sundt, en historie om mission eller måske en sangøvelse til et kommende menighedsarrangement. Vi er med på arbejdsopgaver, så meget som vi kan. Vi laver syltetøj, sælger brugte ting, er med til statusopgørelse, laver kunst, arbejder i menighedskøkkenet og skiftes til at passe børn.   

Vores mål er både at have fællesskab og sjov! Vores menighed ligger et smukt sted med let adgang til kyster og bjerge, og vi udnytter dette til fulde. I sommermånederne arrangerer vi udflugter, som en bådtur, en te-eftermiddag, et besøg i den lokale skønne park eller en gammeldags sporvognstur med et restaurant-måltid.   

Vores mål er både at have fællesskab og sjov!

Nogle af vore ældste medlemmer har et dårligere fysisk helbred, men støtter altid entusiastisk de andre i bøn. Når vi er sammen, mærker man, at de har det godt og sjovt, at de har meget at bidrage med og sjældent klager over deres skrøbeligheder. De mere raske seniorer kan skiftes til at støtte dem praktisk, når dette er muligt.

At blive gammel behøver ikke at være en byrde. Selvom vores fysiske styrke er aftagende, kan vi stadig bidrage. Vores ånd kan blive oplivet, og når vi får mere tid, kan vores forbindelse med Gud blive styrket. Vi tror på, at vi kan komme fri fra vores gnavenhed og klagen og være lykkelige og taknemlige i stedet!

 

Billedgalleri