Destination ukendt

Destination ukendt

Skrevet af: Trond Eivind Johnsen | Sted: Drammen. Norge | Publiceret: 13. november 2012

Det er utroligt sjovt at overgå andres forventninger. Det giver dem minder for livet.

Dette er, hvad vi havde for øje: tænk dig at møde op på menighedslokalet en helt normal onsdag aften, og det eneste du ved, er at du skal være tilbage på samme sted fire dage senere. Du aner ikke hvor du skal hen, du aner ikke hvad du skal lave, og du aner ikke hvad du skal glæde dig til eller være nærvøs for. Spændende, ikke?

Se samtidigt for dig at lave en rebus hvor svaret på næste post ikke er, at man skal videre til rådhuset, biograften eller museet i byen, men hellere: «sæt jer på flyet til Rom. Der venter næste opgave». Ville det ikke være fedt? Eller se for dig at møde op i lufthavnen en tidlig morgen og trække lod om hvilket sted man skal rejse hen? Kan du mærke det kilder i maven?

I vor menighed i Drammen var det er ønske om at lave en ordentlig tur for de unge mellem 13 og 18 år. Igennem ni måneder har vore kære unge frivilligt bidraget med oprydning på vore områder, rengøring på menighedslokalet, plukning af æbler, brændehukning og lignende. Med ældre unge på holdet har de lært at tage et tag for vort fællesskab, samtidigt med at de er blevet bevaret i gode og sunde vaner. Dette ønskede vor menighed at fejre på en måde, der overgik deres forventninger! Så menigheden valgte at gøre noget, de aldrig har gjort før:

I oktober blev idéen om en helt ekstraordinær rebus derfor en realitet. Vi bestemte os for at tage en ordinær rebus og hæve den op på Europa-niveau. Vi gav den navnet «Ticket to Ride – The happy journey!», og planlagde det hele, uden at de unge vidste noget som helst.

Da dagen endelig kom, mødte ni ekstra spændte grupper med totalt 53 unge op på menighedslokalet. Hvad var «Ticket to Ride»? I følge med to voksne ledere begyndte de så en rejse mod en helt ukendt destination.

De næste dage ventede Europas storbyer på dem. Grupperne løste forskellige opgaver for at finde frem til de forskellige steder, og for hver gang de løste en ny opgave, enten det var at tælle antal vinduer på Buckingham Palaca, rejse i klovnekostyme, lære sig nogle sætninger på det lokale sprog, eller det var at samle 30 underskrifter ind på flyet, fik de et nyt hint som hjalp dem et skridt videre.

Sådan rejste grupperne Europa rundt på forskellig ruter, før de til sidst endte på Pagedal udenfor Groningen i Holland. Her ventede en fælles fest med opbyggelse, god mad og historier fra de mange ture (der tilsammen udgjorde 16 forskellige lande fordelt på de ni grupper). Dagen efter rejste de i fælles følge hjem til Norge.

Hvorfor gjorde vor menighed dette? Er det økonomisk forsvarligt for en menighed at arrangere et sådant oplæg som betaling for at unge hjælper til med drift, rengøring og andre ubetalte opgaver?

Svaret fra menigheden og forældrene er helt klar: Der er ingen pris, der er for høj, når vi skal gøre noget godt for vore unge.