Solnedgang over det område hvor Ian Sigurd boede de sidste måneder han levede.
Solnedgang over det område hvor Ian Sigurd boede de sidste måneder han levede.

Ian Sigurd Carballo - Med himmelen som hjem

Skrevet af: Simon Halvorsen | Publiceret: 22. februar 2011

Man mærkede allerede at Ian Sigurd som 18-årig havde sit hjem hos Gud i himmelen. Hans liv strålede af himmelsk glæde og lykke.

28. December 2010 var nogle unge fra Argentina ude at bade i en sø i nærheden af byen San Carlos de Bariloche, ved græsen til Chile. En af dem var den 18-årige dreng Ian Sigurd Carballo. I løbet af eftermiddagen opstod der uventet stærk vind og store bølger. 

De der badede kunne med nød og næppe redde sig op på stranden. Desværre var Ian Sigurd ikke en af dem. Vejr og vind havde taget ham med til det sande hjem - til himmelen..


Guds styrelse

Ian Sigurd var søn til Noemi og Ruben Carballos fra Buenos Aries. I storbyen, var denne familie de eneste der tilhørte Brunstad Christian Church i lang tid. I 1992 var to norske missionærer fra Brunstad Christian Church på gennemrejse i Buenos Aries. Neomi og Ruben kom til lufthavnen for at være sammen med dem nogle timer. Men lige det fly missionærerne skulle med, blev forsinket helt til næste dag på grund af tekniske fejl. Sådan kunne - ved Guds styrelse - det første stævne i Buenos Aries finde sted i et hotelværelse. På det tidspunkt var Noemi gravid med Ian Sigurd.

Betydningsfuld tid på Paso Flores

Som barn og ung rejste Ian Sigurd og hans familie ofte til stævner i regi af Brunstad Christian Church. Disse stævner blev holdt i Paso Flores, i nærheden af byen San Carlos de Bariloche ved grænsen til Chile. Denne tid gjorde at Ian Sigurd tydeligvis forandrede sig og voksede i alt det gode. Han blev en glad og lykkelig dreng. En der elskede at gøre det godt for andre, specielt for børnene. En der satte sit eget liv til for at andre kunne have det godt.

Tiden på Paso Flores blev den vigtigste - og også den sidste - i Ian Sigurds liv. På det første stævne i Buenos Aries i 1992, blev et vers fra 2. korintherbrev 4:18 læst:

For vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt. 
 
Ian Sigurd forstod dette i sit dog så korte liv. Han ledte efter det usynlige og evige, – og fandt det.

Et liv der gjorde indtryk

På stævnet på Paso Flores i februar blev der holdt en mindefest. Der kom mange venner fra hele Sydamerika.

– Vi, som forældre har fået børnene på lån fra Gud. Børnene tilhører himmelen. Ian Sigurd fik lov til at komme hjem. Disse ord brugte Sverre Riksfjord for at trøste forældre og søskende ved graven. Han havde holdt Ian Sigurd som baby og velsignet ham.

Det var et liv der gjorde indtryk. Mange af de tilstedeværende gav udtryk for, at de også ville søge det usynlige og gøre det gode, sådan som Ian Sigurd. De der vælger at gengælde ondt med godt i de muligheder hverdagen tilbyder får det evige hjem sådan som Ian Sigurd - himmelen.