PÅ TUR: YEP-deltagerne Sébastien Delmas (t.h.) og Morten Parelius nyder oktobersolen i højlandet.
PÅ TUR: YEP-deltagerne Sébastien Delmas (t.h.) og Morten Parelius nyder oktobersolen i højlandet.

Internationalt i de norske bjerge

Skrevet af: Ruben Ellefsen | Sted: Torpo/Hallingdal | Publiceret: 24. oktober 2010

TORPO/ÅL, NORGE: – Gud vil at vi skal feste! proklamerer senior turdeltager Eero Nevanlinna, og viser til højtiderne som også Jesus fejrede sammen med sine venner da han var på jorden.

Denne weekend er cirka 110 unge fra Youth Exchange Program (YEP) samlet til afkoblings- og fællesskabsweekend på Torsteinslåtta kursus- og feriested, i bjergene i nærheden afTorpo i Hallingdal.

Sébastien Delmas (21) fra den sydfranske by Nîmes er for første gang i de norske bjerge, og synes at det er pænt her.
– Det er meget lig Frankrig, smiler han.

Mere sammensvejset

Den tur-ansvarlige Magnus Larsen (22) fra Hønefoss fortæller, at formålet med turen er at blive mere kendt med hinanden.
– Den er ment for at vi bliver mere sammensvejset. Derfor er deltagerne, som ikke kender hinanden så godt, blevet godt blandet i værelserne.
Sébastien kan godt lide at være på tur sammen med de andre drenge i YEP.
– Det er rigtigt godt. Jeg lærer flere at kende, og det er godt for mig, da jeg kun har været i YEP en måned.
I denne sammenhæng fremhæver han de daglige to timers norskundervisning som YEP tilbyder.
– Det er viktigt, fordi jeg har brug for at lære norsk. Det skaber fællesskab når jeg kan snakke norsk med mine venner.

Norge kontra Frankrig

Selv om Sébastien synes at de norske bjerge ligner de franske, er der andre ting som er anderledes her.

– Norge er meget mere afslappet end Frankrig, hvor alt skal ske i huj og hast. I Norge fungerer alt bedre, og nordmænd er vældig flinke, ler han.

Selve festen

Lørdagaften er der møde, og mødeleder Eero Nevanlinna introducerer.
– Nu er vi kommet til «den sidste, store dag i højtiden», altså selve festen!

–Det er broderskabet som er vor virkelige glæde, og Ordet er det som limer os sammen, åbner Jon-Harald Ditlefsen, som er på besøg fra Hallingdal. Senere i mødet deler han visdomsord med den unge forsamling:

Hvor ingen udmyger sig, kommer der krig.
Hvor én udmyger sig kommer der fred.
Hvor begge ydmyger sig, kommer der fællesskab.

Efter mødet fortsætter aftenen med konkurrencer, lege, sang, spil og sauna ud i de små timer.

Vil lære af de andre

Når weekenden nærmer sig sin afslutning er Sébastien tydelig begejstret over at være blive kendt med mange nye mennesker.
– Det giver mig lyst til at udmyge mig, for virkelig at få ægte, åndelig fællesskab og lære af de andre.