Menighedens videnskabskonkurrence: Finalen

Menighedens videnskabskonkurrence: Finalen

Skrevet af: Nick Jacobs | Sted: Brunstad, Norge | Publiceret: 20. juni 2011

Efter intens konkurrence i finalen vandt København dette års videnskabskonkurrence, der var baseret på Elias Aslaksens bog, Jeg er korsfæstet med Kristus.

Danskerne fik hård konkurrence fra den tyske menighed i Waldhausen, så vel som fra de tidligere vinnere fra Oslo, der deltog i sin tredje finale på Brunstad. 

Holdet, der bestod af 7 personer og som blev ledet af sin kaptajn Jacov Zimakoff, fløj gennem de indledende runder, der blev afholdt onsdag. De sikrede sig 271 point ud af 300 mulige, og de besvarede de 75 spørgsmål på lidt over 15 minuter.

Til trods for sit gode resultat i kvalifikationen, skulle København stå overfor anden og tredjeplads-holdene i finalen, hvor en frisk runde med spørgsmål skulle afgøre en vinder. Sidste års vinnere fra Oslo var måske de største rivaler for danskerne, hvor flere af holdmedlemmerne var kendt for sin gode hukommelse.

Den tyske menighed Waldhausen var også en garanteret udfordring. De havde opnået 274 point i de indledende runder, og har ofte været på top ti listerne de tidligere år.

København kunne dog ikke nægtes, og er glade for sin sejr. Et halvt års forberedelser har betalt sig, og den danske menighed kan tage præmien på 20,000 norske kroner med sig hjem. De skal bruges på aktiviteter med de unge.

En rekord på 650 menigheder deltog på dette års arrangement, som bliver større for hvert år. Denne quiz er normalt baseret på en individuel bog fra Brunstad Christian Church's litteratur, og bruges til opbyggelse for menighedens unge. Titlen på bogen der skal studeres, oplyses seks måneder før konkurrencen, som afholdes rundt omkring i verden via en interaktiv hjemmeside. Finalen finder sted på Brunstad Conference Center.

Elias Aslaksen blev Brunstad Christian Church's leder efter Johan Oscar Smiths død i 1943, og var leder indtil sin egen død i 1976. Aslaksen skrev Jeg er korsfæstet med Kristus i 1937.