Opstartsdag for 94 unge i YEP

Opstartsdag for 94 unge i YEP

Skrevet af: Renate Ellefsen | Publiceret: 25. juni 2010

Onsdag 23. juni var der opstartsdag for en ny gruppe unge i YEP. 94 personer bestod denne gruppe af, og alle sammen havde høje forventninger og sommerfugle i maven, når det gjaldt denne dag.

En af de nye er Ellen Stryker fra Syracuse i USA. Hun er overvældet over modtagelsen de fik, og hun glæder sig til tiden fremover.

– Dagen har været fuld af indtryk og mange nye mennesker, siger hun, og hun ser det som en udfordring at lære alle navnene.

 

 

Specielt er det norske sprog en udfordring for ca. en tredjedel av «aspiranterne». Et stykke tid før de kom til Brunstad har de hver især deltaget i et netbaseret norskkursus for at have et godt grundlag at bygge videre på. En del af motivationen for at rejse til Brunstad og deltage i YEP, forklarer Ellen, er at lære norsk. Så bliver alt så meget lettere.

– Jeg håber og tror, at jeg i løbet af et år kan blive god til norsk, og dermed også lære mange nye at kende.

Stemningsfuld sommeraften

Det er Sankt Hans, en midsommeraften i Norge, og 200 unge er samlet ved odden på Brunstad for at grille. Mætte af hamburgere og pølser slår alle sig ned omkring Sankt Hans-bålet. Nogle nyder en kop kaffe, mens andre sidder tæt sammen under et tæppe. Stemningen er i top, når bandet begynder at spille, og håbefulde blikke forsvinder ind i de store flammer.

– Jeg vil give alt for at lære norsk, og jeg vil lære at arbejde, siger Matias Guerrero.

Matias er 18 år og kommer fra Valdivia i Chile. Han er foreløbig færdig på skolen og ved ikke, hvad han vil studere videre. I stedet for ikke at have noget at lave hjemme, rejste han til Brunstad for at deltage i ungdomsprogrammet.

– Det jeg ser mest frem til er fællesskabet med drengene. Det bliver godt at have fællesskab med så mange jævnaldrende, som har det samme livssyn som mig, siger han.