Opstartsfest med YEP

Opstartsfest med YEP

Skrevet af: Brian Janz | Publiceret: 4. februar 2015

Publikum brøler højlydt. En lysekrone svinger i luften. Der daler konfetti ned fra taget. Og en ekstra livlig svensker underholder os med historier, som sandsynligvis er på kanten af sandhed og overdrivelse.

På papiret lyder det måske ikke anderledes end en gennemsnitlig teenagers fredag aften. Men graver man lidt dybere, ser man at livet under dette ydre er noget helt andet.

Livet under dette ydre er noget helt andet.

Vi ser en paneldebat med to ældre brødre, der snakker om evangeliet med en visdom der tager et helt liv at opnå. Men den tid det tager at forberede spørgsmålene, tænke diskussione igennem, finde den bedste måde at gøre evangeliet levende for os på - det er ikke så synligt. 

Vi bliver serveret god mad, dessert og kaffe. Og så tørrer vi os høfligt om munden med er serviet, og lader dem hente tallerknerne iden egentlig at tænkre på alle de timer, som er tilbragt i et varmt køkken for at forberede et måltid som varer i 30 minutter.

Sange og lege, film og sketch vises på scenen, og vi klapper og ler og græder glade tårer, og det bjerg af arbejde som ligger bag det hele ligger næsten som en godt bevogtet hemmelighed.

Vi ville ikke have det på nogen anden måde.

Og jeg antager, at det er forskellen mellem denne fest og en gennemsnitlig teeangers fredag aften. Her er der ingen, som søger sit eget. Fra værterne til kokkene, servitørerne og til fest-koordinatorne, alle her arbejder hårdt for at aftenen skal blive en succes for de andre. Og ved det, så mærker de at aftenen også har været vellykket for dem. Disse unge sætter gerne sin tid og sit liv til for at gøre det godt for alle andre, uden at forvente nogen form for belønning.

Ingen penge. Ingen præmier. Intet bifald.

Og vi ville ikke have det på nogen anden måde.

«Ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje. Gør jeres arbejde med god vilje som et arbejde for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at enhver skal få gengældt af Herren, hvad han gør af godt, hvad enten han er slave eller fri Efeserbrevet 6,6-8