– Opvarmning er alfa og omega

– Opvarmning er alfa og omega

Skrevet af: Marthe Opitz | Sted: Brunstad, Vestfold | Publiceret: 13. november 2010

Det er en sen efterårsaften i oktober og ca. 70 musikinteresserede deltagere i Youth Exchange Program (YEP) er mødt op til sæsonens første korøvelse på Brunstad.

YEP har en tradition med at synge i kor. Her kan deltagerne frit udtrykke sin sang- og musikglæde. Korets formål er at vække sangglæde, udvikle musikalske evner, samles omkring opbyggelige sange, og ikke mindst at øve indslag som skal fremføres på YEPs fester.

–Vær en rosin!

Opfordringen kommer fra Benedicte Kyllevik (20), som er en af korets arrangører. Pigen fra Stavanger viser koret hvordan man opvarmer ansigsmusklerne, lungerne og kroppen inden selve sangøvelsen kan starte.
–Vær en rosin! Lad som om du sidder på en knallert, råber Benedicte ivrigt og demonstrerer med fjæset.
Aftenens øvelse bliver viet til at lytte til lydfiler med de forskellige korstemmer, samt uddeling af noderne til korets første sang, «Se Guds søn», som efter planen vil blive fremført på YEPs juleafslutning..

Musikalske udfordringer

En af dem som deltager i koret er Janne H. Andersen (22) fra Bergen. Hun fortæller at hun elsker at synge og godt kan lide at gøre det sammen med andre.
- Jeg synes at det er spændende med musikalske udfordringer, som for eksempel når vi skal synge flerstemmet. At høre hvor fint det bliver når alle synger sin stemme motiverer mig enormt til at øve og deltage. Jeg glæder mig også til at vi står der på julefesten og skal fremføre det vi har øvet, fortæller hun.

Koret er delt op i fire stemmegrupper. Lidt ind i øvelsen går de fire grupper hver for sig for at øver deres stemmer. Når koret samler sig igen efter en halv time, kan man allerede høre harmonien fra et flerstemmigt kor.
- Jeg har stor tro i dette kor, og glæder mig enormt til et musikfyldt efterår og vinter sammen med alle disse sangfugle, smiler en fornøjet arrangør, Benedicte Kyllevik.