Hanne Stene, Renate Ellefsen og Valeria Rentschler under nedstigningen af Lanin
Hanne Stene, Renate Ellefsen og Valeria Rentschler under nedstigningen af Lanin

Til vulkanen Lanins top

Skrevet af: Renate Ellefsen | Sted: Paso Flores, Argentina | Publiceret: 23. maj 2011

Lanin

Udstrakt over fire lande i Sydamerika finder du Andesbjergene. På grænsen mellem Argentina og Chile ligger vulkanen Lanin, en af bjergkædens toppe. Den er 3776 meter høj og havde sit sidste udbrud for 500 år siden.

For tolv unge fra Youth Exchange Program (YEP) i Argentina, var målet at bestige den 3776 meter høje vulkan Lanin, da de drog på tur.

De 12 unge er en del af en gruppe på 15 fra Youth Exchange Program (YEP). De hjælper med at bygge et nyt stævnecenter for Brunstad Christian Church i landsbyen Paso Flores i Argentina. Ud over stævnecentret bygges en vandtank til 1,3 millioner liter vand, fordi landsbyen ligger et stykke ude på den tørre pampas.  

Af de 15 unge er elleve fra Norge, én fra Finland, én fra Chile og to fra Argentina.

Bjergturen var en slags fejring af, at betondækket mellem første og anden etage i stævnecentret er støbt færdigt.

«En helt utrolig oplevelse», siger Hanne Stene. Hun er 20 år, og selv om hun kommer fra bjerglandet Norge, har hun aldrig set noget lignende i sit liv. Hun oplevede kvalme, på grund af for lidt søvn, de første timer næste morgen fordi klatringen begyndte kl. 04.00. «Jeg troede aldrig jeg ville klare det, men så vips stod jeg der på toppen og kunne se udover både Chile og Argentina!»

«Jeg er tilfreds med at jeg klarede det, men jeg skal aldrig gøre det igen!»

Håkon Kjærnet (18) var en anden nordmand, der også var med. Heller ikke han havde besteget noget som kunne sammenlignes med dette. Han fortæller at den første dag var hårdest. Stigningen fra 1100-2300 m.o.h. gjorde at det tog hele fire timer kun at gå ni kilometer, og Håkon følte ikke at formen var helt med. Men det skulle hurtigt modbevises, da han næste morgen holdt sig lige bagved den forreste guide hele vejen til toppen. «Let», udtrykker han om den store præstation, mens han smiler lunt. «Jeg er tilfreds med at jeg klarede det, men jeg skal aldrig gøre det igen!»

Ishuggere, stave og hjelme var en del af det udstyr, som hjalp de tolv unge op på vulkanen. På det stejleste sted var stigningen hele 30 grader, så det handlede om at holde tungen lige i munden og ikke træde fejl. På toppen blev de tre sidste heppet frem, og de kunne være stolte af sin indsats. De havde bestået en gåpåmods - og viljestyrkes prøve!