–Jeg har været tilfreds med sådan, som Gud har gjort det for mig, og derfor har jeg altid haft det godt!
Helge Anker Smith blev født i Horten den 1. oktober 1918, yngste søn af Pauline og Johan Oscar Smith. Det var et hyggeligt hjem, præget af tro, gudsfrygt, retfærdighed og gavmildhed. Helge så resultatet af sine forældres liv og forstod hurtigt, at Guds velsignelse følger de gudsfrygtige. Han oplevede personligt bønnens kraft, blandt andet ved at hans eget liv ved flere anledninger blev sparet på underlig vis, takket være hans mors bønner. Samtidigt så han, at det gik dårligt med de, som rejste sig imod Gud og hans tjenere.
I 1942 giftede Helge sig med Esther Døviken fra Krokstadelva. Sammen havde de et særledes godt ægteskab. De fik ni børn, og et af disse er Kåre J. Smith, som i dag er forstander i Brunstad Christian Church. Han har ved flere anledinger udtrygt, at han voksede op, i det han kalder «den lyckliga gatan». Dette siger vel sit om hvilken omsorg, godhed og kærlighed der rådede i hjemmet og omkring Esther og Helge Smith.
«En af vægterne er gået hjem til Herren»
Den 17. juli 2012 gik Helge Smith hjem til sin Herre og frelser, 93 år gammel. Juli-sommerstævnet på Brunstad konferancecenter blev netop arrageret disse dage, og den 20. juli fik ca. 4500 venner fra ind - og udland dermed opleve begravelsen. Den og det påfølgende mindesamvær blev en høvding værdig, til trods for at Helge aldrig havde haft nogen fremtræden position i menigheden. I det praktiske er det svært at måle træets højde, før det ligger på jorden. Sådan var det nok også med Helge Smith.
Videre følger en række ting, der blev taget frem om Helge denne dag, og som er egnet til at kaste lys over betydningen af hans liv og den rigdom af Kristi dyder, han fik del i.
Ydmyghed
«Jeg har altid sigtet nedad». En af svigersønnerne citerer Helges ord. Sådan, ved i sandhed at ydmyge sig under sin næste, anse sig lavere end dem og være lydig imod Guds love og bud, undgik Helge Smith de mange problemer og vanskeligheder stolthed og ærgærrighed kan bringe. Han havde sin store glæde i at fremhæve andre og selv forsvinde og glædede sig virkelig, når de gik godt med andre.
«Den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes». Datteren Randi fortæller at dette vers fra Matthæusevangeliet 23,12 kan stå som overskrift for hendes fars liv. Helges børn fortæller om en far, der altid satte Guds tjenere højt. En ven igennem mange årtier fortæller, at Helge og Esther altid fandt frem til de, som var fattige i Ånden, som havde små tanker om sig selv, men store tanker om hvad Gud kunne gøre i og ved dem igennem sin Ånd. Denne hørsomhed for Guds virkninger gav dem en egen evne til at se og ære de, som vandrede retfærdigt og trofast med sin Mester, helt uafhængigt af ydre omstændigheder.
Trofasthed
«Jeg føler, at en af vægterne er gået hjem til Herren» siger en ven og nabo igennem de sidste 13 år. Esajas' Bog 62,6
fortæller om vægtere, som Gud sætter til at våge over Jerusalem, som i den nye pagt er Jesu Kristi menighed. Helge Smiths trofasthed imod sin Herre og Mester, gjorde at han blev en vægter, en fast støtte og holdepunkt, der altid var trygt plantet i en rigtig og sund forståelse af evangeliet. Sådan blev Ester og Helge Smiths hjem til en tryg og fri havn for alle oprigtige og sandhedselskende, selvom enkelte personer og kræfter i perioder stod for et andet budskab end det, der var fra begyndelsen.
Det var heller ikke få børn, der kaldte ægteparret Smith «tante Esther og onkel Helge», noget der vidner om at omsorg og varme på ingen måde var begrænset af slægtskab eller afstand. En af disse fortæller, at «da valgene skulle tages da jeg var ung, var det egentlig ikke noget valg; man kunne jo ikke svigte det liv man havde set og oplevet!»
Gavmildhed og retfærdighed
I 1952 byggede ægteparret Smith et hus på Kjelsåsveien på Grefsen i Oslo. Huset havde to lejlegheder, og i den øverste boede Sigurd Bratlie med sin familie. Bratlie var fra 1976 og to årtier frem forstander i Brunstad Christian Church på verdensbasis og rejste rigtig meget med evangeliet. Som den gavmilde og retfærdigeperson Helge Smith var, lod han Bratlie bo så billigt som muligt for at understøtte det vigtige missionsarbejde. Og dette var ikke et enestående tilfælde; ikke få personer mærkede i årenes løb varmen, godheden og ikke mindst Smiths rundhåndethed, der altid lod Helligånden råde over pengepungen.
«Rig til sidste krone» var en god betegnelse på ham. Og det til trods for at familien langt fra var velstående. Helge var møbelsnedker og havde en stor børneflok at forsørge. Men retfærdigheden stod i højsædet, og børnene fortæller om en far, der sørgede for at betale sine regninger i tide, om han så måtte gå den lange vej ind til centrum fordi han ikke havde penge til sporvognen.
Taknemlighed
«Det ville have vært uretfærdigt af mig ikke at være taknemlig», kom det stadigt fra Helge. I slutningen af hans liv, da han var meget skrøbelig og sygeplejerskerne skulle hjælpe ham, var der ikke andet end «tak og tak» i hans mund. Og det til trods for at ting både kunne være langtrukne og smertefulde. Taknemligheden var blevet hans natur.
Et liv i selvransagelse og helliggørelse
En månedstid før sin død var Helge meget syg, og man troede han skulle dø, men helt uventet kvikkede den gamle mand op igen. «Jeg får vist lidt mere tid til selvransagelse og helliggørelse», var hans kommentar. Selvom han, helt siden han omvendte sig i 1941, havde stået trofast i dette indre renselsesarbejde, kunne han altså i en alder af 93 år stadigvæk se områder, hvor han havde mere at hente. Han kone Esther sagde engang at «ser Helge noget hos sig selv at rense sig fra, så gør han så kolossal fremgang!» Ikke noget dårligt vidnespyrd at få fra en, der har fulgt en tæt hele livet!
En rig indgang i himmelen
Den sidste tid havde Helge næsten hverken stemme eller kræfter, men da han bad for vennerne og menigheden, manglede han ingen af delene. Knap en uge før han døde, sagde han noget, som på en speciel måde betegner hele hans liv:
Jeg er så taknemlig for, at Gud gav mig nåde og visdom til at tage det ret (…) og være retfærdig.