Det ansvar hun påtog sig i sine bønner har været med til at bære menigheden frem. Derfor vil hun for altid stå som en af menighedens solide støtter.
Internationalt forældrestævne på Brunstad 2005
«Hendes kærlighed var som en sådan varm forårsvind, som strøg dig over kinderne og gjorde det så godt og hyggeligt for dig»
Hun lægger hånden foran ansigtet og ler så hjerteligt, at hele kroppen ryster, mens sønnen Kåre fortæller om barndommen under en panelsamtale på Brunstad under forældrestævnet. Kåre fortæller om hvordan hun i hans barndom, selv i de trange tider, på meget kreative måder fik plads til alle de gæster, der kom på besøg.
– Hjælpe og trøste, mimrer den sprudlende 88-årige, stadigvæk lattermild.
Hun er så naturlig og hjertelig, som hun sidder der. Hele hendes væsen stråler af en guddommelig godhed, som også kommer frem i den visdom hun deler med de tusinder af tilstedeværende forældre fra hele verden.
– Eksemplets magt er det vigtigste! Desuden er det jo klart, at når nogen spørger om råd, så skal man vejlede så godt, man forstår. Der er det meget vigtigt at man er gudsfrygtig, og man ikke bare siger noget for at sige noget.
Og på sin ærlige måde tilføjer hun:
– Jeg føler mig ikke så kompetent til at være lærer, men jeg må begynde at øve mig, – nu når jeg snart er 90 år...
Og så kommer den igen, hendes smittende, hjertelige latter, - og hele salen ler med hende. Det er umuligt ikke at elske hende!
Hvem var så denne vidunderlige kvinde, der har fået så stor betydning for tusinder af mennesker verden over?
Døviken på Nedre Eiker 1917
Esther Døviken blev født på en gård i Nedre Eiker. Ingen i familien var personligt kristne, men dette skulle forandre sig da Esthers søster Eli pludseligt blev alvorligt syg, kun 10 år gammel. Hun ville, at søndagsskolelæreren skulle komme og synge og bede med hende. Hendes sidste ord til familien var: «I skal møde mig hos Jesus!» Elis død blev til et vendepunkt for hele familien.
Da Aksel J. Smith kom til Hokksund i 1931 for at holde ungdomsmøde, bestemte Esther og to af hendes søstre sig for at tage derhen. Det endte med at alle tre omvendte sig til Gud den aften. Esther var dengang 14 år gammel.
Denne omvendelse holdt hele livet ud, og alle tre blev til sande troskvinder.
«Det der med udvælgelsen kan vi takke Gud for nat og dag, altså! Vi kan takke og love Gud for at han sender os forhold så vi bliver draget ind i det himmelske.» (Esther Smith, 2006)
Esther og Helge
Esther og Helge fulgte godt med i menighedslivet, og havde en sjælden evne til at bedømme og se udfordringer. Evnen til at iagtage blev ikke brugt til at kritisere, men til at hjælpe.
Esther giftede sig i 1942 med Helge Smith, yngste søn af Johan O. Smiths, menighedens grundlægger. De to havde en meget gæstfrit hjem på Grefsen i Oslo. Deres hjem var præget af levende og sand kristendom. Esther var meget omsorgsfuld og kunne godt lide at lave det godt og hyggeligt for vennerne. Hun var en hjertevarm og god kvinde.
Hendes kærlighed var som en sådan varm forårsvind, som strøg dig over kinderne og gjorde det så godt og hyggeligt for dig. Det var altid så velsignet at være i nærheden af hende, og det var jo det liv hun havde oplevet i Kristus som sådan havde trøstet hende.
Esther og Helge fulgte godt med i menighedslivet, og havde en sjælden evne til at bedømme og se udfordringer. Evnen til at iagtage blev ikke brugt til at kritisere, men til at hjælpe.
Bønnesvar
Esther havde mange stærke trosoplevelser med Gud. Hun var mange gange i farlige situationer, også med sindslidende og uberegnlige personer. Hun havde en mærkelig evne til at sætte tankerne på plads, så selv stærkt psykisk ustabile mennesker blev rolige. Engang så hun en mand der slog løs på en anden. Esther råbte: «Stop!» Så gik hun hen til dem og ordnede deres uoverenskomst, så de bagefter luntede væk.
En anden gang så det ganske så håbløst ud. Der var trange tider og familien Smith havde lidt penge til overs.
Pludseligt bestemte deres nabo sig for at bygge et hegn mellem sin egen og Smiths grund. Udgifterne skulle selvfølgelig deles imellem begge parter, og Esther og Helge fik en regning på et betydeligt beløb, som skulle betales nogle dage senere.
Dette var en svær situation for familien, der ikke havde nogle penge til denne uforudsete udgift. De prøvede at finde en løsning, men det lykkedes ikke. Den sidste nat kunne hverken Esther eller Helge sove, og de bad sig igennem natten. Næste morgen bankede det på døren. Udenfor stod der en mand med en konvolut i hånden.
– Jeg fik besked fra min chef om, at jeg med det samme skulle hjem fra vores firmatur på fjellet for at aflevere denne konvolut til jer. Han sagde at det hastede, og at jeg skulle sørge for at det blev gjort.
Da de åbnede brevet, holdt de præcis det samme beløb i hånden som regningen var på ...
Menneskelige tilbøjligheder
– Vi skal jo ikke følge vore menneskelige tilbøjligheder, men strække os ud efter alt det Gud har at give, sådan at fylden af de guddommelige karaktertræk kan komme frem i vort væsen.
Esther sagde om sig selv, at hun ikke var et enkelt menneske. Hun kunne være ganske skarp nogle gange. Dette var hun meget bevidst om og udtrykte det sådan:
– Vi skal jo ikke følge vore menneskelige tilbøjligheder, men strække os ud efter alt det Gud har at give, sådan at fylden af de guddommelige karaktertræk kan komme frem i vort væsen.
På sin 90 års fødselsdag kom hun med en tankevækker til de unge. Hun forklarede hvordan hun var kommet til sin livsglæde og kraft:
– Jeg vil anbefale at I tager en afgjort bestemmelse om, at det er Jesus der sidder på hjertets trone! Når man erklæret Jesus som Herre i sit liv, - at han er chefen, så er det faktisk ikke så svært at sejre. Jeg priser Gud for en sådant liv, som vi får lov til at leve!
Det som har betydet alt
Esther Smith var op igennem årene til sand hjælp for mange mennesker. Hun var ikke bare glad for sin egen familie, men hendes kærlighed strak sig ud til alle mennesker hun kom i kontakt med. Det var heller ikke kun de nærmeste der kontaktede hende, når de havde brug for råd, men der kom ofte telefonopkald fra hele Norge og også andre lande. Hun var meget interesseret i hver enkelt personligt, og alle der kendte hende, følte at de betød noget specielt for hende.
«Hendes mission var at lede mennesker til Gud»
Hun bad mange bønner, ikke kun for de mennesker der bad om hendes hjælp, men også for virksomheden i menigheden, og formanede andre til at gøre det samme. Ansvaret som hun påtog sig i bøn, har været med til at bære menigheden frem. Derfor vil hun altid stå som en af menighedens solide støtter.
Også den dag i dag har mange mennesker stadigvæk Esther Smiths liv stærkt i sin hukommelse. Tusinder blev berørt af hendes godhed. Hendes liv var Kristus, helt til hendes sidste dag. Hun levede meget bevidst; hendes mission var at lede mennesker til Gud.
Ved hendes levende eksempel blev hun selv en dragende kraft til Kristus og det gode!
– For mig har forståelsen af at blive forenet med Jesus Kristus i hans død, og at have en fast forankring i troen på Gud og hans ord, betydet alt i de forskellige faser i livet og de mange forhold jeg møder, var Esther Smiths eget vidnespyrd. Så kan jeg frimodigt vidne til Guds ære, at jeg har haft et velsignet og lykkeligt liv.
En bog om Esther Smiths liv
Der arbejdes for tiden med en bog om Esther Smiths liv, som vil blive udgivet på Skjulte Skatters Forlag i 2012. Brunstad.org vil komme tilbage med mere information om dette.