Et barns forventninger

Et barns forventninger

Skrevet af: Arild Tombre | Publiceret: 15. april 2016

Når et barn bliver født, plejer vi at velsigne det i menigheden. Når vi da står med et barn i vore arme, ved vi at der er meget som venter barnet i løbet af dets liv.

Barnet har mange forventninger. Vi ved at i denne verden vil barnet også møde meget som skuffer, sårer og smerter. Men vi som er med til at velsigne, skal vi være blandt dem som skuffer og sårer? Lad os sammen udråbe et nej og atter nej!


Og dog har mine brødre svigtet som en bæk, læser vi i Jobs bog, kap. 6 og vers 15. Og i versene 18-20: Karavanerne må søge andre veje, de drager ud i ødemarken og går til grunde. Karavaner fra Tema spejder efter vand, vejfarende fra Saba håber på det; men deres forventninger gøres til skamme, når de kommer derhen, skuffes de. Tænk, hele karavaner, store rejseselskaber! De kom og blev skuffet. Ja de omkom, fordi de spejdede efter vand og fandt intet. Bækken var udtørret.

Længes efter omsorg

Ja, det er let her at se hele «karavaner» af børn for sig, forventningsfulde børn som længes efter kærlighed, ømhed, forståelse og som leder efter et eksempel som de kan følge. Hvor skal de finde disse eksempler, hvis ikke hos os, som vil være Jesu Kristi disciple og efterfølgere på jord? Det har vi alle et stort ansvar. Lad os elske og tjene Gud, således at vor bæk til enhver tid har vand, velsignelsens strømme. Lad os ikke svigte. Ikke skuffe. Måtte kærligheden mellem ægtefæller, mellem far og mor, gøre hjemmet til en oase hvor ingen som søger ly bliver skuffet og kommer til skamme. Ligeledes i menigheden.

Hjælp dit barn

I en formaning til forældre har nogen engang skrevet: I barnet gav din Gud sig til dig, for at du skal kunne give dig til ham. Således som du behandler dit barn, behandler Gud dig. Og: Hjælp dit barn i striden for livet. For det som her forsømmes i belejlige stunder, bliver sjældent oprettet i årrækker af lidelser. ¹

Og tænk hvilken forvirring man skaber i børnehjerter når de måske bliver undervist i kristeligt liv og vandel, og må konstatere i deres omgivelser at liv og lære ikke stemmer overens. Kære ven, må vores bæk altid være fuld af levende vand!

¹ Wetterlund, N.P., «Ditt Barn», Skjulte Skatte, januar 1931