Hvad er sand frelse?
Hvad er sand frelse?

Hvad er frelse?

Skrevet af: Tom Harris | Publiceret: 15. april 2013

"For syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." Romerne 6,23. 

“Meget mere” frelse

Paulus skriver om frelse i Romerbrevet 5:10, “For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.”

Desværre er der meget lidt forståelse for denne “meget mere” frelse. Hvad betyder det at være frelst ved hans liv? Jesus sagde, “Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.” (Johannesevangeliet 15:5). Dette er åndens frugter, som vi kan læse om i Galaterbrevet 5:22-23. De kommer frem som resultatet af at korsfæste kødet med dets lidenskaber og begæringer (vers 24). Vi har kraften til at gøre dette, hvis vi er lydige mod Jesu ånd.

I Filipperbrevet 2:12 formaner Paulus os til at arbejde på vor egen frelse med frygt og bæven. Men prøver vi så ikke at frelse os selv? Slet ikke! I næste vers står der “for det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje”. Det er Guds nåde, uden ham kan vi intet gøre.

Alle vil gerne være milde, gode og tålmodige, men hvad er det der gør det så svært, at være sådan i alle livets situationer? Det er vor synd— vor stolthed, og vor egen vilje og vort begær. Når Gud virker i os til at gøre hans gode vilje, og til at korsfæste vor egen vilje og egoisme, kan vi let blive uvillige. Derfor fortsætter Paulus med at skrive “Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger”.

Fuldkommen frelse: få det lovede land i besiddelse

I bibelen kan vi læse et eksempel på denne uvillighed, da Israelitterne skulle få det lovede land i besiddelse. Ved Guds kraft havde de forladt Egypten (verden), og var på den måde frelst. Men da Gud pålagde dem, at kæmpe for at indtage det lovede land, klagede de og gjorde oprør. Hvis Gud havde tilintetgjort deres fjender, havde de med glæde fået det lovede land i besiddelse, fordi de indså, at det var et godt land med gode frugter. Men de sagde, at det var for svært—giganterne var for store og byerne for stærke, så de nægtede at adlyde. I stedet for “fuldkommen frelse”—besiddelse af det lovede land, vandrede de rundt i ørkenen i 40 år.

Hvis de havde været lydige, da Gud den almægtige arbejdede med dem, havde de taget sine fjender som en bid brød, som Josva profeterede. Da det blev befalt, at de skulle gå tilbage til ørkenen, ændrede de mening og ville gerne indtage landet alligevel, men Gud arbejdede ikke med dem længere. De havde ingen nåde over sig, og blev vejledt helt håbløst. Vi kan læse alt om dette i 4. Mosebog , kapitel 13 og 14.

Så lad os ikke tilfredstille med bare at blive frelst fra Egypten (verden), og så tilbringe resten af livet med at vandre rundt i ørkenen, og aldrig komme i besiddelse af det lovede land—livet i Kristus med åndens frugter. Nej, lad os få del i denne “meget mere” frelse ved tro og lydighed mod Guds ånds tilskyndelser i os, så vi ved ånden døder synden der bor i vort kød (Romerbrevet 8:13).
Så skal vi leve!

Dét er sand frelse!