«Dersom vi lever i Ånden, lad os da også vandre i Ånden!» I denne kommentar belyser Jan-Hein Staal betydningen af pinsen, pinseweekenden og ikke mindst pinseånden på en interessant og anderledes måde.
Pinseweekenden ligger nu bag os. Det er vidt forskelligt, hvad folk får ud af en sådan pinseweekend. For mange er det nok bare nogle dages ferie, hvor man håber på fint vejr.
Der er også mange kristne, som mødes i pinsen for at tilbringe nogle opbyggelige dage sammen. Måske har de en mere eller mindre ubestemt længsel efter at få en oplevelse eller en inspiration, som nogenlunde ligner det, som de første disciple oplevede i Jerusalem.
Helligånden. Så tænker mange specielt på undere med helbredelse eller gaver, som Helligånden kan give. Og det kan Helligånden også gøre i vor tid. Men meget vigtigere er det, at Guds Ord også kan give os klare tanker om Helligåndens arbejde i hverdagslivet til en kristen i det 21. århundrede.
At vandre i Ånden betyder, at vi bruger denne kraft til at forkaste det onde, som bor i vort kød, og vælger at gøre Guds vilje.
Det som bor i mennesket. «Ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som bor i jer, og som I har fået fra Gud?» skriver Paulus til de kristne i det gamle Korint. Dit og mit legeme – vor krop – er altså et tempel, hvor Den Hellige Ånd ønsker at bestemme alt. Bibelen lærer os, at der også bor andre kræfter i vore legemer – kræfter af ondskab, bitterhed, modløshed og urenhed. Dette er kræfter, som er stærkere end vi er selv. Da er det klart, at vi som kristne ikke bare kan gøre, hvad vi vil, og at vi ikke bare kan leve tilfældigt, selvom vi måske har haft oplevelser med Helligånden.
Daglig, indre kamp. Når Helligånden bor i os, samtidig med at disse syndige kræfter også gør det, bliver der nødvendigvis hver eneste dag en kamp og et valg i vort indre. Disse syndige kræfter er det samme som Paulus kalder «kødets lyster», når vi læser videre i Galaterne 5: «Når I vandrer i Ånden, skal I ikke fuldbyrde kødets lyst. For kødet og Ånden er i strid med hinanden.»
Ved at vandre i Ånden vokser der herlige frugter i vort indre; Åndens frugter som glæde, fred, kærlighed og trofasthed.
Åndens gennemføringskraft og Åndens frugter. Den ærlige ved godt, hvad disse kødelige lyster fører os til. Helligånden vil så gerne, at vi aldrig giver efter for disse onde, syndige kræfter, som bor i os. Helligånden er som en lærer, der lærer os sandheden, lærer os at gøre det, som er velbehageligt for Gud. Lad os ikke bare leve i Ånden, siger Paulus derfor videre, men lad os også vandre i Ånden. At vandre i Ånden betyder, at vi i hverdagslivet gør os brug af den kraft, som ligger i Helligånden. At vandre i Ånden betyder, at vi bruger denne kraft til at forkaste det onde, som bor i vort kød, og vælger at gøre Guds vilje. (Læs kapitel 5 i Paulus’ brev til galaterne.) Og det herligste er vel, at ved at vandre i Ånden vokser der herlige frugter i vort indre; Åndens frugter som glæde, fred, kærlighed og trofasthed.
Pinseweekenden ligger nu bag os. Må du og jeg i det 21. århundrede være mennesker, som Helligånden hver dag kan udføre det arbejde i, som Helligånden så gerne vil udføre.