Ingen person er vel mere central i kristendommen end Jesus. Men hvem er han egentlig?
Vi kan spørge: Hvem var Jesus? Kildene til Jesu liv er først og fremmest evangelierne i Det nye testamente. Han levede og havde sit virke i Galilæa, og han blev korsfæstet i Jerusalem i forbindelse med påskehøjtiden ca. år 30. Forskellige kilder fortæller, at da han blev korsfæstet, blev der sat en indskrift på korset: Jesus Nazarenus Rex Iudaeorum, Jesus fra Nazaret, jødenes konge.
Mange navne
Messias, Frelseren, Guds Søn og Ordet er nogle af de betegnelser, som er brugt om Jesus. Selv kaldte han sig ofte Menneskesønnen. I Det gamle testamente finder vi profetier om Jesus. Profeten Esajas omtaler ham som Underfuld, Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader og Fredsfyrste. De forskellige navne kan hjælpe os til at forstå hvem Jesus er, ikke bare hvem han var.
Befrieren
Mange i Jesu samtid håbede, at han var den, der skulle befri Israel fra det romerske herredømme, og de blev skuffede, fordi det ikke skete. Men Jesus er en, som kan sætte os fri! I Johannes Evangelium, kapital 8, siger Jesus: Hvis Sønnen får gjort jer frie, så skal I være virkelig frie. Som mennesker vil vi gerne tro om os selv, at vi er gode, og vil gøre det, som er godt. Så finder vi ud af, at vi alligevel gør det, som er ondt, og det som kan føre til noget ondt for andre. Bibelen udtrykker det sådan, at vi bliver fanget af det onde, og det sker fordi vi mennesker har en natur, hvor der ikke bor noget godt. Hvis vi tror på Jesus får vi hjælp, så vi kan blive gjort frie fra syndens magt over os, og vi kan begynde at tjene Gud. I sit brev til romerne, kapital 7, skriver Paulus klart og tydeligt om dette.
Sand Gud og sandt menneske
Mange benægter Jesu guddommelighed. De vil hævde, at han ikke var noget mere end et menneske blandt andre mennesker, ganske vist en som vi kan se på som det ideelle eksempel.
Vi tror derimod, at da Jesus var i himlen, var han sand Gud. Da Jesus var her på jorden, var han sandt menneske. Han blev født ind i verden, i en bestemt tid, som et menneske med samme natur som os.
I Koranen nævnes Jesus som en stor profet, som udført mirakler og havde et evangelium til folket. Blandt kristne er troen på Jesus som Guds søn helt central. Opfattelserne er derimod delte, når det gælder Jesus som både Gud og menneske. Mange ser på Jesus som guddommelig, også i de år, han levede blandt menneskene, og at han dermed ikke havde nogen kamp mod det onde i menneskenaturen. Vi tror derimod, at da Jesus var i himlen, var han sand Gud. Da Jesus var her på jorden, var han et sandt menneske. Han blev født ind i verden, i en bestemt tid, som et menneske med samme natur som os. Han havde den Hellige Ånd boende i sig. Han blev mindet af Ånden, og var lydig i det Ånden vejledede ham i. Hans gerning på jorden var at besejre al synden i sin menneskenatur. Da dette var fuldendt, vendte han tilbage til Gud. Evangelisten Johannes skriver i kapitel 14 om hvordan Jesus lovede disciplene, at de skulle få den Hellige Ånd sådan at også de kunne få kraft og hjælp til at holde hans bud.
Ophavsmanden til frelse
Det Gud ville gøre ved Jesus Kristus var at fuldføre sin frelsesplan, sådan at vi mennesker kan få del i Guds evige rige, og få ret til at leve som hans børn. Dette forklarer Paulus i begyndelsen af sit brev til efeserne. Jesus erfarede, hvad det vil sige at have menneskets natur. Det var som menneske, han nåede fuldendelsen. I brevet til hebræerne, kaptiel 5, står der: Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham. Jesus er mere end et eksempel, han er vores Frelser.
Forløberen
I sin levetid her på jorden var Jesus et menneske som os. Derfor tror vi, at han også blev fristet til sådan noget som bitterhed og anklage, bagtalelse, misundelse og hovmod. Men han slap det ikke ind i sit sind. Han var i nød, og råbte til Gud om hjælp. Jesus blev bønhørt og sejrede over udslag af menneskenaturen, som han vidste var synd. Han gav aldrig efter for lysten til at gøre det, som er ondt. Måske var det sådan, at når Jesus blev fristet, så så han et kors for sig, og i tankerne sømmede han tilbøjlighederne, han mærkede til at gøre synd, fast på korset. I denne kamp mod synden gjorde han sådan modstand, at det billedlig talt kostede blod. For det medførte lidelse ikke at give efter for synden. Men Jesus holdt ud, indtil selve fristelsen til at synde var død. Ved den Hellige Ånd fik han kraften til at sejre over fristelsen. Jesus har sagt til enhver, som vil følge ham, at da må han fornægte sig selv og hver dag tage sit kors op. Hvem er Jesus? Han er den, som lærer os at fornægte os selv og tage vores kors op. Han er vores forløber, og vi kan blive hans efterfølgere.
Forsoneren
På et sted som heder Golgata blev Jesus sømmet fast til et rigtigt kors. Da var det ikke længere bare billedlig talt, at det kostede hans blod. Han døde der.
Jesus er vores hjælper i alle situationer, når vi af hjertet beder om kraft til ikke at give efter for fristelser til synd.
I evangeliet efter Johannes står der, at Jesus i sine sidste timer vidste, at alt var fuldbragt. Den gerning, som Gud havde sendt ham for at gøre, den havde han fuldført; han havde gjort Guds vilje. Der fandtes ikke synd hos Jesus. Han var uden skyld. Derfor kunne Gud rejse ham op fra de døde. Hvem er Jesus? Han er en soning for vores synder, ja, ikke bare for vores, men for hele verdens, skriver Johannes i sit første brev. Jesus er forsoneren. Han er vores talsmand, eller med et andet ord: Vores advokat. Når vi har gjort noget ondt, og vedkender os det og beder om tilgivelse, vil Gud tilgive os for Jesu skyld.
Hjælperen
Jesus er vores hjælper i alle situationer, når vi af hjertet beder om kraft til ikke at give efter for fristelser til synd. Da skal vi finde bamhjertighed og nåde til hjælp i rette tid, altså sådan at vi ikke synder. Dette kan vi læse om i brevet til hebræerne, kapital 4. Jesus fik opstandelseskraften ved sin sejr over døden, og denne kraft kan vi få hjælp ved. Det er nåde til hjælp i rette tid.
Jesus er udgangspunktet for at vi kan få et liv i godhed og kærlighed, og et liv, hvor vi har fred med hinanden. Men hvordan kan vi få sådan en forsmag af himlen her på jorden? Hvordan kan vi komme til himlen og få del i Guds evige rige?
Jesus er vejen
Vi må vide hvilken vej, vi skal gå, og vi må have et adgangskort. Gud giver os gerne adgangskortet til himlen. Det har en påtrykt tekst: Gyldig for enhver, der adlyder Jesus! Hvordan kan vi finde vejen? Hvis vi læser i Johannes evangelium, kapitel 14, finder vi svaret. Jesus kommer os i møde og siger: Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kan komme til Faderen [Gud] uden ved mig.
Det er god grund til at lære Jesus nærmere at kende!
Når vi lærer Jesus at kende vil vi opleve, at vi får behov for at få vores liv frem i lyset. Dette kan du læse mere om i artiklen «Omvendelse».