6 spørgsmål om tidsånden i verden

6 spørgsmål om tidsånden i verden

Publiceret: 7. oktober 2016

Der er en ånd i denne verden som er i stærk opposition til Guds Ånd. Denne ånd, også kendt som tidsånden, er en ånd som alle kristne skal tage et meget bestemt standpunkt imod.

1. Hvad er «tidsånden»?

En ånd der fører masserne; majoriteten. Til enhver tid er der altid visse synder og manifestationer af disse synder, som karakteriserer den almindelige tankegang, som definerer dagens samfund. Dette er tidsånden. En ånd som Satan bruger for at få folk under hans indflydelse. Ugudelige mennesker er slaver under denne ånd. Som en livløs marionet hopper de i den retning, som ånden flyver i. Samtidig forestiller de sig, at de er uafhængige og frie til at gøre, som de vil.

2. Hvorfor er det forkert at følge tidsånden?

Tidsånden er altid i direkte opposition til Helligånden, sandhedens ånd, som fører til Guds vilje for den enkelte og for menneskeheden. Tidsånden har ingen respekt for Guds love. Denne ånd ønsker at gøre synd tålelig eller acceptabel, hellere end «overmåde syndig». (Romerbrevet 7,13)

3. Hvad er et eksempel?

Guds ord formaner kvinder til sømmelighed. «Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt Første Timotheusbrev 2,9-10. Dette er langt fra samfundets fælles tankesæt. Tidsånden er aktiv i mode, popkultur, og kendte som forfægter det modsatte og har stor indflydelse på almenheden.

Det samme kan siges om umoral (Første Korintherbrev 6,18-19), stolthed (Ordsprogenes Bog 16,5) og mange andre ting der er i stærk opposition til Guds ord. Løse eller ikke-eksisterende standarder, accept af åbenbar synd, en «alt er okay»-holdning, et egoistisk levesæt; tidsånden er i alle disse.

4. Hvad er resultatet af at følge denne ånd?

Resultatet er synd, adskillelse fra Gud og tab af frelse. Hvis kristne lader sig påvirke af denne ånd, vil de sikkert blive forhærdet ved syndens svig, og begynder at se på det som Guds ord kalder synd, som noget mindre syndigt. De får en holdning, ligesom den som slangen fristede Eva med i Edens have. «Har Gud virkelig sagt ...?» (Første Mosebog 3,1) Man finder på undskyldninger for synd, og snart er den «kristne» ikke forskellig fra den ugudelige, bortset fra at han bekender kristendommen med sin mund. «De forsikrer, at de kender Gud, men i handling fornægter de ham; de er afskyelige og ulydige og er ude af stand til at udrette noget godt Titusbrevet 1,16.

5. Hvad er det modsatte?

Det modsatte er at blive ledet af sandhedens ånd, og at lade Helligånden lede dit liv på retfærdighedens stier. Jesus siger: «Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie Johannesevangeliet 8,32. Fri fra at være en slave under ånden som overtaler næsten hele verden, fri fra at leve for mennesker, fri til at tjene Gud uden restriktioner, ingen reservationer. Fri til at leve et sprudlende liv som tilfredsstiller og fører til frelse.

6. Hvordan kan jeg modstå tidsånden?

Det er specielt vanskeligt at modstå denne ånd. At stå den imod kan føre til vanære. Det vil koste noget – ære, ens gode rygte, accept, måske til og med ens forhold til andre. Det betyder at modsætte dine egne syndige lyster og begær, der findes i din egen natur. At tage et urokkeligt standpunkt mod strømmen, som størstedelen af verden er fanget i, virker som dårskab for dem som ikke elsker Gud og som ikke vil behage ham af hele sit hjerte før alt andet. 

Som kristen skal du have Kristus som din eneste herre og mester. Så adlyder du ikke andre magter; du følger ikke de styrende holdninger i verden eller tidsånden, selvom alle andre gør det.

Det er et spørgsmål om at vælge ikke at gå på akkord med Guds ord for at bevare sin ære, for at passe ind, eller for at skabe fred. Det betyder at vælge at være ulastelig for Guds ansigt i stedet. Det er en længsel efter at følge Jesus, som giver dig kraften til at modstå at blive fanget af strømmen.

Som Elias Aslaksen sagde det: «At være kristen, det er noget overvættes ophøjet noget! Ikke rokkes han af tidsånden, ikke af storfolk af nogen slags, og heller ikke af flertallet eller mængden! Han lader sig kun lede af sit hovede, Kristus.»