Arv vs. miljø – hvorfor er vi, hvem vi er?

Arv vs. miljø – hvorfor er vi, hvem vi er?

Skrevet af: Jim Albig | Publiceret: 28. marts 2017

Arv kontra miljø er et af de ældste argumenter i psykologiens historie. Blev jeg født med iboende karakterer og træk som ville grundfæste sig selv i mig og skabe mig, uafhængigt af mine omgivelser? Eller var min opdragelse og miljø ansvarlig for at danne mig og gøre mig til den, jeg er i dag? 

Mennesker har diskuteret emnet uendeligt, og når det kommer til stykket, er det sikkert en kombination af de to. Men hvorfor har mennesker brug for svar på dette forældede spørgsmål - hvorfor er der så meget uro om dette emne?

Gud er ikke uretfærdig

Jeg tror, det er fordi de fleste mennesker ikke vil påtage sig ansvaret for, hvem de er, eller hvad de er blevet til. Kriminelle ser på deres far som også var kriminel og beskylder ham for at have begyndt at gå i den forkerte retning. Eller den skilte mand ser på sine forældre, som også blev skilt da han var ung, for at forklare sin egen manglende evne til at elske sin kone. 

Ville det ikke være uretfærdigt, hvis vejen og udfaldet af livet kun var et produkt af vore gener og opvækst? At du ikke kunne finde lykke, hvis du ikke var blevet født af de rigtige forældre og vokset op i det rigtige samfund, osv.? Hvis det var sandheden, ville jeg være enig: det ville være meget uretfærdigt.

Sandheden er, at Gud planlagde en meget bedre vej. En vej til lykke og fred som hvem som helst kan vandre på. “Latterligt,” tænker du, mens du ser tilbage på dit liv. “Der er så mange ting ude af min kontrol, der har gjort mig til den bitre, vrede person, jeg er; jeg kan på ingen måde få del i vedvarende lykke og fred.” Mens det er sandt, at du har stødt på mange situationer i livet, du ikke selv var herre over, er det ikke sandt, at du ikke var herre over udfaldet.

Jesus er det ultimative eksempel

De af os som tror på Jesus Kristus som menneskehedens frelser og forsoner, har et fantastisk eksempel på en som har gennemgået livets situationer triumferende og sejrende, i stedet for nedslået og bitter. Jesus havde det heller ikke nemt; født i en stald og opdraget som fattig tømrersøn. Esajas' Bog 53:2-3 beskriver den kommende Messias som “Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand.” Givet Hans baggrund, ville det så ikke have været retfærdigt - og forventeligt - for ham at svare med vrede og bitterhed mod verden og at blive lovløs og tilbagetrukket?

En sådan menneskelig forståelse og “fornuftige” tanker mødte sin ende hos Jesus. Selvom han blev fristet til at reagere ligesom alle andre generationer før ham, råbte han til sin fader i nød med “høje råb og tårer” for at frelse ham fra synd, og han fik kraft fra Gud til at reagere på sine situationer, som ingen før ham nogensinde havde gjort (Hebræerbrevet 5:7-8). Han kom i situationer, hvor der var fortvivlelse, men i stedet for at blive modløs og miste troen, svarede han med håb og tro. Han mødte hån og foragt med kærlighed og tilgivelse (Andet Petersbrev 2:21-24). Han førte en så glødende kamp mod den menneskelige forståelse, at han kunne tale versene i Matthæusevangeliet 5:44 lige ud fra sit eget liv. “Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.

Fremtiden kan være så meget bedre end fortiden!

Er det ikke inspirerende - fylder det dig ikke med håb? For Jesus var problemet ikke det faktum, at der var fjender som forfulgte ham, og at der var folk som ondskabsfulgt brugte ham. Problemet var det faktum, at han som menneske kunne agte dem som fjender og hade dem. Han så fejlene i sig selv og kæmpede for at svare med kærlighed og velsignelse, som efterlod ham en aroma af liv og fred, hvor end han kom. 

Begynd at være ærlig mod dig selv, se indad efter svar når du tænker over dit liv og resultater, og jeg tror, du vil indrømme, at du har mulighed for at påvirke udfaldet af dine situationer, så du ikke bare er et produkt af gener og opvækst. Selvfølgelig spiller de en rolle, og nogle gange kræver det en hård kamp at slippe fri, men alle himlens og jordens kræfter tilhører Gud, og den kraft er tilgængelig for dig! Du kan blive fri fra hvad som helst, der har været en bindende kraft i dit liv.

Det faktum, at du blev forsømt af dine forældre, betyder ikke at du skal være kold og tage afstand til din egen søn. Erkend, at du er usikker på, hvordan du skal opdrage et barn, og at selvinteresse også kan være grunden til det. Råb til Gud! Bed om hjælp og visdom til at opdrage og elske din søn, og vær så villig til at gøre, hvad Gud åbenbarer for dig, uanset omkostningerne. Det vil kræve, at du opgiver noget i dig selv; din egen tid, vilje og idéer. Men lønnen vil være større end du nogensinde vil kunne forestille dig: indre forvandling, hvor lykke og mening tager dybe rødder inde i dig og begynder at blomstre for dem omkring dig.

Et herligt liv venter!

Apostlen Paulus gav sin tid og sit legeme til at sprede dette forvandlingsevangelium og skriver et brev til menigheden i Rom: “Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.” Romerbrevet 8:18. Alt det han gav af sin egen tid, energi og egenvilje kunne slet ikke sammenlignes med det herlighedsliv, som kom frem i ham: et liv grundfæstet i Kristi dyder.

Så begynd i dag! Hvis der er en brændende trang i dit hjerte efter at vende dit liv i en ny retning, for at begynde på en ny sti af håb og muligheder, uhæmmet af din fortid, så råb til Gud! Det er der, du vil finde den kraft, du har brug for for at reagere som Kristus; at bryde med syndens og mørkets magt i dit liv. Sådan et hjerteskrig, udelt og med en brændende trang, bliver hørt af Gud, og hans egne love binder ham til at svare dig med en overflod af alt det gode (Femte Mosebog 30:9-10). Så vil du være i stand til at se stien klart for dig, og i slutningen af dit liv kende de kampe, sejre og glæder som bragte dig hertil.