Bliv en sand kristen

Bliv en sand kristen

Skrevet af: Tielman Slabbert | Sted: Vanderbijlpark, Sydafrika | Publiceret: 3. marts 2016

Der er stor forskel på mennesker, der kalder sig selv kristne.  Lad os tænke lidt over alle de utallige “kristne”; hvor mange kan vi sige, der virkelig herliggør Gud med de liv, de lever? 

Det er ikke svært at blive kristen, og det burde heller ikke være svært. Men kan vi sige, at alle “kristne” kommer til at arve himmelens rige?

Hvad kræves der egentlig fra de, som gerne vil være kristne? Først skal du ville være en sand kristen, og så bestemmer du dig for at blive en. Mange mennesker vokser op som “kristne”, men de giver aldrig deres gamle liv helt op; de har altid en dårlig samvittighed indeni sig. Andres kristendom er blot et show for mennesker. Men hvad med dig? Ønsker du ikke at have et tæt forhold til Gud? Invitationen fra Gud er åben for alle, men beslutningen er din. Ikke udsæt beslutningen. Du får måske ikke den samme chance igen.

Reflekter over dit liv

Ikke udsæt beslutningen. Du får måske ikke den samme chance igen

Du er nødt til at gå i dig selv“Da gik han i sig selv og tænkte . . . ‘Jeg vil bryde op og gå til min far.’” Lukasevangeliet 15:17-18. Når du lever det normale, såkaldte kristenliv som en synder, misleder du dig selv. Tænk over det, du ønsker egentligt ikke at leve sådan! Du vil ikke lade som om at være kristen udadtil, men indeni ved du, at synden driver dig. Måske er du bundet af lysten til penge eller har urene tanker om det modsatte køn? Måske ved du, at du er doven, eller at din kristendom kun er for at få ære fra mennesker? Du er blevet vant til at leve et liv, du egentlig er dybt uenig med i dit hjerte.

Reflekter over dit liv. Helt ligesom den fortabte søn, vil du sige, “Hvorfor skulle jeg leve på denne måde?” Hvorfor være ulykkelig, føle sig dømt i sin samvittighed, være langt væk fra Gud? Han ville være meget glad for at tage imod dig. Du kan leve ærligt for Gud med Helligånden som din guide.

Selverkendelse

Hvis du er træt af synden, så kan du komme til Jesus, som er i stand til at hjælpe dig

Erkend din synd. “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.” Første Johannesbrev 1:9. Både Jesus og Paulus befalede, at man skal stoppe med at synde (Johannesevangeliet 8:11, Første Korintherbev 15:34). “Enhver, som bliver i ham, synder ikke.” Første Johannesbrev 3:6. De fleste kristne gider ikke slutte med at synde. Deres kristendom er bare en måde at lette deres samvittighed på. Nogle er så hårde, at de bruger deres religiøsitet som et middel til at opnå materielle goder. De udtænker alle mulige planer til at bede om penge, mens de foregiver sig for at være fromme kristne, men i virkeligheden er de ganske tilfredse med deres syndfulde liv, og at de kan komme afsted med deres kloge planer. 

Hvis du erkender, at du som kristen fortsat synder og ikke er kommet til et liv i sejr over synd, og du sørger over det, så er der håb for dig. Hvis du i sandhed længes efter sejr, så er du klar til at fuldstændigt overlade dit liv til Gud. Hvis du er træt af synden, så kan du komme til Jesus, som er i stand til at hjælpe dig (Matthæusevangeliet 11:28). 

Total ærlighed

Gud er mægtig til at hjælpe dig, hvis du er villig til at stoppe med at synde

Du bliver nødt til at være fuldstændig ærlig med dig selv og Gud. Måske er du begavet og talentfuld og i stand til at få folk til at tro, at du er sådan en god kristen. Men du kan ikke snyde Gud. Det er synd, der skaber adskillelse imellem os og Gud. Gud er mægtig til at hjælpe dig, hvis du er villig til at stoppe med at synde og give hele dit liv til ham. Jesus er kommet til verden for at redde os fra synden.