Du kan lyse verden op!

Du kan lyse verden op!

Skrevet af: Kathryn Albig | Publiceret: 29. september 2015

Forestil dig at du befinder dig i et rumskib, der svæver over jorden. Du flyder i stilheden og stirrer mod planeten, du kender så godt. Du kan skimte konturerne af kontinenterne og øerne strøet over det store hav. Men udsigten er mørk. Ingenting bevæger sig bortset fra skyerne, der kaster en endnu dybere skygge over kloden. Der er intet tegn på liv.

Men pludselig ser du et lille lysglimt! Et flimmer af lys, der vokser sig stærkere og stærkere indtil det er en kraftig stråle, der kaster sit lys ud over mørket. Og så ser du et til, og et til, og endnu et. Før du ved af det, er der et mangfold af de lys, der skinner stærkt og bryder gennem mørket, der er så fast bestemt på at dække hele jorden. Skyerne bliver tættere, skyggerne samler sig, men lysenes udstråling kan ikke slukkes. Lysene fortsætter faktisk med at skinne klarere og klarere.

Håb! Verden er ikke fortabt alligevel. Der er liv midt i mørket.

Håb! Verden er ikke fortabt alligevel. Der er liv midt i mørket.

Hvad lyser en mørk verden op?

Forestil dig nu at Gud og Jesus ser ned på jorden. Skaberværkets skønhed er blevet indhyldet i et mørke, der med årene er blevet dybere og mere og mere ugennemtrængeligt. Et stort antal mennesker har lidt eller intet begreb om universets Skaber – ophavet til livet på jorden. Verden har vendt sig bort fra Gud og er blevet afhængig af sig selv. Den skaber sine egne love; den mener at videnskab overvinder tro på skabelsen - den har ikke behov for Gud. Syndens og egoismens mørke er blevet de styrende magter. Selv meget af det, der er mærket «religion», og selv «kristendom» er blevet mættet af egeninteresse.

Kan du tænke dig hvor hjerteskærende det er?

Men et lys skinner gennem syndens og vantroens mørke. Jesus ser ned på jorden fra hvor han sidder ved Guds trone. Derfra ser han en ung pige, der står i sine livsforhold. Omkring hende er tro på Gud nærmest ikke-eksisterende. Tidsånden er enerådende. Folk lever efter deres lyster.

Men her står hun, fast i troen. Hun tror på Jesus og på hvad han har gjort for hende, og hun er villig til at lide for hans skyld. Hun nægter at lade sig påvirke af fristelser til synd, hun nægter at blive draget ind i tidsånden. Hun modstår det på grund af sin tro; hun ved, at hun har et højere kald: et kald til at følge sin Herre og mester Jesus på vejen, han banede for hende. Hendes ønske er at følge ham og fornægte sin egen vilje og tage sit kors op hver dag. (Lukas 9,23) Hun ved, at det er vejen, som fører til evigt liv sammen med ham.

Kraft til at skinne

Hvilken glæde for Jesu hjerte! Hvilken belønning han har i vente for denne pige, som er villig til at skinne for hans skyld! Han hører nøje efter, når hun råber efter styrke og kraft, når hun møder situationer, hvor hun må kæmpe, når der kommer prøvelser, som er svære at bære. Han vender sig mod sin Fader på tronen og peger på hende. Han har været her på jorden som menneske. Han forstår fristelse; han har kæmpet mod de samme ting, hun møder i sit liv. Menneskefrygt. Lyster. Stolthed. Egoisme. Forfængelighed. Han ved, hvordan det er.

Han har været her på jorden som et menneske. Han ved, hvordan det er.

«Hjælp hende, Far!» råber han på hendes vegne. Han påpeger hendes trofasthed, hendes længsel efter at komme fri fra synden, hendes nød. Han går i forbøn for hende. Og i sin kærlighed giver Gud hende al den kraft, hun behøver for at stå igennem hele prøvelsen. Det er energien, som får lyset til at skinne. Så kommer hun triumferende igennem, og hendes lys skinner endnu klarere.

I er verdens lys

Og her en ung mand på universitetet, og her en mor i sit hjem. En kasserer. En pensionist. En mekaniker.

Eftersom verden bliver mørkere, og synden og Antikrists ånd får mere og mere magt over jorden, findes der sådanne som ikke giver efter. De modstår påvirkningerne fra en verden uden samvittighed. De fortsætter med at skinne – de fortsætter med at stå trofast. De har en Frelser, der elskede dem nok til at forlade sin plads i himmelen og vise dem, hvordan de kunne modstå fristelsen og overvinde synd, og de er villige til at opgive alt på denne jord for hans skyld. Fordi han elskede dem så meget, elsker de ham igen ved at besejre synden, som bor i deres egen menneskelige natur, så han kan få brødre og søstre. (Romerne 8,16-17)

Du kan være et af de lys, der skinner! Du kan glæde Jesus! Dit liv kan være et fyrtårn i denne verdens mørke! Dit liv kan være til Guds ære!

«I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene Matthæus 5:14-16.