En lettere vej

En lettere vej

Skrevet af: Knut Olav Haukelidsæter | Publiceret: 29. maj 2014

På nogle måder er menneskets natur yderst forudsigelig.

I nærheden af vort hus er der en park med grønne plæner, store træer og pænt vedligeholdte stier de besøgende kan gå på. Selvom det er grusstier man kan følge til alle interessepunkter i parken, findes der genveje overalt, hvor folk er gået over plænen for at spare nogle få sekunder.

Menneskets natur er at lede efter genveje 

Jeg antager, at du ved, hvad jeg snakker om, fordi du sandsynligvis selv har bidraget til at lave sådanne genveje - det har de fleste af os vel gjort. Mennesker er gode til at finde på genveje - og ikke kun for at spare tid; det er helt enkelt menneskets natur at søge en let vej ud af vore forhold.

... det er helt enkelt menneskets natur at søge en let vej ud af vore forhold

For unge mennesker er der mange forskellige områder i livet, hvor vi er tilbøjelige til at lede efter det enkle alternativ, eller finde en genvej over græsset, om du vil. Dette er specielt sandt, når det handler om at være kristen. Det kan nogle gange føles både flovt og ydmygende at indrømme, at man er kristen.

Måske inviteres du til en fest, hvor du ved at der kommer situationer, som gør det vanskeligt at holde sig ren. Tankeprocessen om at finde en lettere vej begynder med det samme. «Jeg bør nok tage med bare for at vise, at kristne er normale mennesker som også kan have det sjovt – og selvfølgelig kommer jeg ikke til at gøre noget dumt.»

Men bag det ligger det faktum, at du ikke vil have den opmærksomhed og måske den ydmygelse som følger med, hvis du siger, «Tak, men nej tak – dette er ikke noget for mig.» I stedet vælger du at tage med, og uden egentlig at ville det, befinder du dig pludselig i en situation, hvor synden er meget nær og hvor det er ekstremt farligt at leve dit himmelske kald værdigt. Sådanne genveje er farlige!

Josef stod for det han troede på

... uden egentlig at ville det, befinder du dig pludselig i en situation, hvor synden er meget nær

Josef, en ung mand som har sat sit præg på historien, fordi han var trofast, oplevede hvordan det var at stå for det, han troede på. Da Potifars hustru flere gange prøvede at forføre ham, kunne han have tænkt: «Jeg går sikkert ikke for vidt, hvis jeg i det mindste lader som om jeg er smigret,» for så at afvise hendes forslag med en spøg. Men Josef nægtede højt og tydeligt: (Første Mosebog 39,9). Han valgte ikke en lettere vej, som ville have ført ham meget nær synden.

På grund af dette havnede han i fængsel, og det så ud som om hans trofasthed var slået fejl. Men dagen kom, da Josef vågnede i fængsel - og samme aften gik i seng som den mægtigste mand i Egypten. Det siger alt. Josefs valg så ikke ud til at lønne sig på stedet, men Gud belønnede hans trofasthed i overflod.

Jesus måtte også vælge hvilken vej han skulle gå 

Jesus selv er vort største forbillede i dette. Som en mand af kød og blod blev han fristet på alle punkter ligesom os, men han syndede aldrig (Hebræerbrevet 4,15). Da han blev fristet til at finde en lettere vej, gjorde Jesus det meget klart, hvilken vej han valgte - den vej som vi disciple er kaldt til at følge: «Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn (Johannesevangeliet 12,27-28)

Hvordan kan jeg komme igennem dette forhold og forblive ulastelig og behagelig i Guds øjne?

Så led ikke efter den lette vej ud af din kamp. Stå for din tro og kæmp dig ud med hævet hoved. Dit fokus bør være, «Hvordan kan jeg komme igennem dette forhold og forblive ulastelig og behagelig i Guds øjne?» Så vil du få din belønning i rette tid, og blive en som Gud kan bruge til at udføre hans vilje. Ikke mindst, vil du en dag kunne møde din frelser uden at rødme af skam, fordi du søgte en lettere vej, da du skulle have forsvaret hans navn.