Er enhed blandt kristne muligt?

Er enhed blandt kristne muligt?

Skrevet af: Jan-Hein Staal | Publiceret: 6. august 2015

Er det meningen at kristne skal være delt i så mange kirker og grupper?
Kan du og jeg gøre noget med denne mangel på enhed?  

Hvordan begyndte den første kristne menighed?

At være villig til at opgive alt og hade sit eget liv; tage sit kors op hver dag, og ikke gøre sin egen vilje.

Bibelen fortæller os hvordan det hele startede, hvordan Jesus forklarede betingelsen for et discipelliv for alle der kom efter ham: At være villig til at opgive alt og hade sit eget liv; tage sit kors op hver dag, og ikke gøre sin egen vilje. Så længe han var her på jorden, bad han for sine disciple og han kunne bevare enheden iblandt dem. For allerede dengang var der fare for splittelse, for eksempel ved spørgsmålet, der opstod dem imellem, om hvem af dem som var størst. 

Lige før sin død, beder Jesus: Hellige fader, bevar dem i dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi er ét. Johannesevangeliet 17,11.

Senere har mænd som Paulus stridt og bedt for enhed blandt de første kristne. Han formanede til enhed og gensidig kærlighed i sine breve til de første menigheder. Til Korintherne, med alle deres problemer, skriver han for eksempel: Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. Første Korintherbrev 1,10.

Paulus forklarer til menigheden i Efesus, at alle kristne er sammen som et legeme. Jesus er hovedet, og hvert lem ønsker at gøre det han siger. Og derfor bliver alle kristne, brødre og søstre, en tæt sammenføjet helhed, bundet til hinanden og til hovedet i kærlighed.
 

Efter kort tid i den første kristne menighed...

De allerfleste kristne har slået sig til ro med at sådan er det, men håber måske alligevel på at alle de forskellige kirker måske pludselig bliver til et senere, i himmelen.

Strid om enkeltpersoner, strid om videnskab og læresætninger, sympati og antipati, at give efter for bitterhed, misundelse og jag efter ære, ja - alt dette har helt siden den første kristne menighed gjort sit ødelæggende arbejde. I stedet for at kæmpe og bede for at genoprette og bevare enhed, er næsten alle gradvis blevet vant til alle disse splittelser. Det er blevet til en fast struktur. Der arrangeres rigtigt nok tvekirkelige møder fra tid til anden, men bagefter vender alle tilbage til sin egen kirke eller menighed.

De allerfleste kristne har slået sig til ro med at sådan er det, men håber måske alligevel på at alle de forskellige kirker pludseligt bliver til et senere, i himmelen. Man tror helt enkelt ikke længere, at der kan komme en ende på al elendighed, splid og fraktioner mellem virkelige disciple her på jorden. Årsagen til al splid, er jo synden i alle dens manifestationer. Fra sympati og antipati til misundelse, stolthed og intolerance.
 

Kan du og jeg gøre noget med denne splid?

Sand enhed er også muligt blandt disciple i vor tid.

I de første kristnes tid begyndte denne enhed i det lille. Nogle få mennesker, der ville leve for Jesus af hele sit hjerte, måtte lære at bede for hinanden, at være glade for hinanden, og tilgive og tåle hinanden. De skulle lære ikke at holde fast på sine egne meninger og kundskab, men sammen søge lys og visdom fra Gud og bibelen. Derfra kunne den lille menighed vokse videre, men fra det tidspunkt, da arbejdet for denne enhed ophørte, voksede alle disse kirker og bevægelser gradvist frem.

Men du og jeg kan på vort eget sted begynde at holde fast på det som Jesus sagde til de første disciple: Være villig til at opgive alt og hade dit eget liv; tage dit kors op hver dag og ikke gøre din egen vilje. Og så kan vi bede og lede efter medkristne, der også ønsker at leve som kristne på denne måde. For sand enhed er også muligt blandt disciple i vor tid.