Fædrene og grundloven

Fædrene og grundloven

Skrevet af: Kåre J. Smith | Sted: Oslo/Follo, Norge | Publiceret: 15. maj 2013

Vore grundlovsfædre lagde et særdeles godt fundament for Danmark den 5. juni 1849. Vor nation er blevet stærk med et velfungerende demokrati, retsstat og menneskerettigheder som fungerer i praksis.

Vi har fået et godt folkestyre med demokratiske flertalsvalg, men også med tydelige og gode rettigheder for minoriteter fra forskellige lande, kulturer og religioner. Magt vil ofte korrumpere (ødelægge/fordærve), men mindretallet har alligevel haft gode vilkår i vort demokrati. Landet har i mange år haft en stærk folkelig opinion og politisk opposition som et modspil til magthaverne.

Vi har derfor meget at takke vore grundlovsfædre for! Men først og fremmest takker vi dem for at vi som nation har kunnet leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed, som Paulus skriver til Timotheus: Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. Første Timotheusbrev 2,1-4.

Åndens love

Der er ingen bedre måde at styre landet på end ved et velfungerende folkestyre, bygget på en demokratisk grundlov. Det er alligevel endnu vigtigere, at hver enkelt af os troende kommer til et personligt liv med Kristus i Gud (Kolossenserbrevet 3, 3), som styres af en indre overbevisning ved Åndens tale om livets Ånds love. Når salvelsen har talt og vejledt hver enkelt af os i livets forhold, vil vore liv blive salvet og velsignet fra Gud den Almægtige.

I mit forhold til Gud er Jesus Kristus grundvolden (Første Korintherbrev 3,11), og i det trosforhold gælder ingen demokratiske principper. Mit forhold til andre mennesker som også har et gudsforhold, kan heller ikke styres af politiske processer. Der er helt andre love i Kristi legeme, og skal det legeme fungere, må hver enkelt af os have forbindelse med hovedet, som er Kristus. Dette har vore fædre i Kristus været vejvisere for. Dette åndssamfund står ikke i modsætning til et lands demokratisk organiserede folkestyre, og vi siger ja tak til begge dele.

Værdigrundlag

Vi har i de senere år fået rigtig mange nye landsmænd, og mange etniske danskere kræver fortsat at vore nye landsmænd skal integreres eller assimileres bedre. Fordi vore nye landsmænd ofte har andre værdigrundlag, vil denne integration ikke være mulig uden gensidig respekt for hinandens værdigrundlag. Her taler vi af erfaring. Vi har som menighed gjort os umage til at være en integreret del af det sekulære samfund og har taget stærk del i samfundsopgaver gennem vores 100-årige historie. Vi har alligevel mærket foragt for vores værdigrundlag, selv om dette bygger på de samme værdier som vore grundlovsfædre. Som menighed har vi derimod været i mindretal og det har ikke altid været lige let at blive respekteret for vores gudstro og evangelieforståelse.

Bed for landet hvori du bor

I alle disse vekslende tider har vi fået nåde til at følge apostelen Peters formaning i hans første brev, kapitel 2, vers 17: Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen! Denne indstilling og livsforståelse har gennem mere end 100 år været med til at bygge gode, mellemmenneskelige relationer - både privat, arbejdsmæssigt og menighedsmæssigt, til velsignelse for vore børn, unge og ældre.

Lad os derfor fortsat bede bønner for alle de, som er i høje stillinger, og være taknemmelige for hvor godt vi har fået det i dette land. Vær med til at bede for landet hvori du bor! Gud velsigne og bevare vort land! 

Kilde: Skjulte Skatter, April 2010
© COPYRIGHT STIFTELSEN SKJULTE SKATTERS FORLAG, NORWAY | brunstad.org