Flirt: Er jeg i gang med noget urent?

Flirt: Er jeg i gang med noget urent?

Skrevet af: Sarah Oommen | Publiceret: 19. juli 2016

Et diskret blik, en hurtig kommentar, et smil eller lidt fnisning. Hvad er din hensigt med disse handlinger?

Uopnåelige standarder?

«Salige er de rene af hjertet, for de skal se GudMatthæusevangeliet 5,8.

Guds mange løfter er for dem, som bevarer et rent hjerte. Der er mange måder, dit hjerte kan blive urent på, men en af de vigtigste kilder er utvivlsomt, når det handler om det modsatte køn.

Nu, i en tid hvor folk lever styret af deres lyster næsten uden grænser, har det aldrig været mere vigtigt at huske på, at Jesus tydeligt satte standarden for renhed. «Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte Matthæusevangeliet 5,28. Er det så i det hele taget muligt at holde sig ren? Det lyder uopnåeligt. Men det er det ikke – Jesus var en ung, enlig mand og levede selv op til den standard, han forkyndte om.

En af de vigtigste måder vore lyster kan tilfredsstilles på, er at flirte. At flirte betyder at opføre sig på en bestemt måde, med mål om at få opmærksomhed fra det modsatte køn. Det er at have kontakt på en måde som er uren, med nogen som ikke er din ægtefælle, eller med nogen som ikke engang er ment at være din ægtefælle efter Guds vilje. Flirt er med andre ord en form for utroskab, lige meget hvor diskret og uskyldigt det kan virke.

Flirt er med andre ord en form for utroskab, lige meget hvor diskret og uskyldigt det kan virke.

Omkring os ser vi nok af eksempler på ægteskab revet fra hinanden på grund af utroskab mellem de to partnere. Hvordan skete det? Skete det «over natten» eller «ved et uheld»? Nej, det begyndte helt sikkert med urene tanker og lidt flirt.

Et begær der aldrig tilfredsstilles

Du kan spørge dig selv: «Hvorfor skal jeg lige præcis have dette tøj på? Hvorfor sidder jeg på denne måde? Hvorfor snakker jeg lidt for meget og griner lidt for højt, når visse personer er til stede?» Der findes mange måder at flirte på, hvoraf de fleste er meget subtile – et blik, et smil, et fnis, en flirtende bemærkning, lidt drilleri, komme fysisk for tæt på nogen. Mange forbinder flirt med at have afslørende tøj på, men man kan også klæde sig beskedent på med den hensigt at tiltrække det modsatte køn. Er der så et sæt regler om, hvad der regnes som flirt? Nej, det er et spørgsmål om hjertet og tankerne, og bare du selv ved, hvad dine hensigter er. 

Alle ved hvem de tiltrækkes af. Nogle gange er der perioder, hvor det virker som om, at næsten hvilken som helst dreng eller pige får hjertet til at hoppe et slag over. Og andre gange vil man nærmest gøre hvad som helst, for at den ene bestemte person skal lægge mærke til en. 

Flirt er et sug der aldrig bliver helt tilfredsstillet og efterlader dig med en hul og overfladisk følelse.

Flirt kan give øjeblikkelig spænding eller tilfredsstillelse, men det varer ikke længe. Efter kort tid er man på jagt efter den næste mulighed til at få opmærksomhed igen. Det er et sug der aldrig bliver helt tilfredsstillet og efterlader dig med en hul og overfladisk følelse. Gud har ikke til hensigt for os at leve på den måde, at vi hele tiden søger at opfylde vore lyster. Han vil, at vi skal tage en kamp op for renhed i vore liv! 

Stadig fristet

I min tidlige ungdom plantede Gud et ønske i mig om at tage denne kamp op for renhed. Alligevel, specielt som teenager og tidligt i tyverne, oplevede jeg forskellige tider, hvor jeg følte det samme, som David skriver i Salmernes Bog 118,12, når han beskriver sine fjender: «De sværmer om mig som bier Ligesom når en hær af bier kommer ud og sværmer rundt om en, efter at man har brudt ind i deres bikube, kom tanke efter tanke til mig, måske hundredevis på en dag. «Har han lagt mærke til mig?» «Synes han, jeg er tiltrækkende eller sjov?» «Kan han lide mig?» «Ville det ikke være hyggeligt at være sammen med en som ham?» Det virkede faktisk som om, jeg blev fristet uafbrudt. Trangen til at flirte var meget stærk, specielt mod drenge, som jeg syntes var fysisk attraktive eller som havde personligheder, der var forenelig med min egen.

Men ligesom i krig kommer sejr kun, når fjenderne er nedslået. Jeg vidste, at der ikke var en enkel udvej, andet end at kæmpe mig igennem. Blev jeg nogle gange fristet til at blive modløs? Følte jeg nogle gange, at mit kød var værre end andres? Ville jeg nogle gange give op og vælge det, jeg troede var den enkle udvej? Disse tanker kom. Men jeg vidste, at hvis jeg ikke tog kampen op nu, ville jeg blive midaldrende og ældre, og stadigvæk være plaget af de samme urene tanker.

Der er ingenting forkert ved at blive fristet. Alt der kræves fra min side er, at jeg ikke er enig med fristelsen.

Sejre over kæmpen – at blive uovervindelig

Det havde afgørende betydning for mig at kunne skille mellem fristelse og synd. Der er ingenting forkert ved at blive fristet. Der er ingenting forkert, når den samme tanke kommer hundredevis af gange på en dag. Alt der kræves fra min side er, at jeg ikke er enig med fristelsen. Det er sejr! Satan vil have os til at tro, at en tanke der kommer som en fristelse er synd, men det er det ikke. Han lyver! Fristelsen bliver kun synd, når begæret undfanges: når dit sind er uenig med det (Jakobsbrevet 1,14-15). Og hvis det skulle ske, at du har opført dig på en måde, som du ved var uren, så ikke giv op! Bliv hellere mere bestemt!

Hvis næsten hvert ungt menneske på jorden er en slave af dette, har du så ikke brug for en speciel kraft? Jo! For at være i stand til at sejre over denne kæmpe, som selv de største konger og mægtigste mennesker ikke har kunnet erobre, skal du have en styrke der kommer fra Gud. Dette får du ved at have de rigtige våben. Ved at bede til Gud i fristelsens stund, ved at være fast bestemt på, at du ikke stopper, før du har fred, ved at tilbringe tid med mennesker som har det samme mål som dig, ved at bruge din tid godt. Du bør spørge dig selv: «Hvad læser jeg? Hvad hører jeg på? Hvad ser jeg på? Hvordan bruger jeg min telefon og min PC? Hvis Jesus sad ved siden af mig i løbet af dagen, ville jeg så bruge disse værktøjer på samme måde?» Det hjælper ikke at ønske at være ren, hvis de kilder du drikker fra er urene.

Det hjælper ikke at ønske at være ren, hvis de kilder du drikker fra er urene.

Vær trofast i de små detaljer. Hver eneste gode
beslutning tæller og vil gøre dig mere og mere uovervindelig.

Renhed: En gave du giver dig selv

Jesu standard for renhed er ikke en tyngende regel. Renhed er en gave, du giver dig selv. Det giver dig fred. I stedet for at hige efter opmærksomhed for et begær der aldrig bliver tilfredsstillet og for en konkurrence, hvor millioner af mennesker deltager, men aldrig vinder, kan du være speciel. Du kan tage en kamp op for renhed fra dette øjeblik af. Du kan være en skjult skat, smuk på indersiden, værdsat af Gud som har en fuldkommen plan for dig. Jeg har oplevet det. Der findes ingenting jeg ville erstatte det for.