Forberedelse til kamp – sørg for at du er klar

Forberedelse til kamp – sørg for at du er klar

Skrevet af: Brunstad.org | Publiceret: 1. marts 2017

Det er nødvendigt at forberede sig på de kampe som du ved du vil møde, når du bestemmer dig for at du vil leve for Jesus af hele dit hjerte. Efter at du har taget denne afgørelse kan det ofte virke som om kødet – den menneskelige nature og tilbøjeligheden til at synde – pludselig ser værre ud end nogensinde før. Men sandheden er at det altid har været sådan; det er bare først nu, du ser det. Nu viser Gud dig det, som må overvindes for at blive fri fra synden og blive ligedannet med Kristi billede. (Romerne 8,29)

Når du ser synden i kødet er der ingen grund til at blive modløs. Tværtimod, når du ser den, betyder det at du kan overvinde den! Hver gang Gud kaster lys over synden i dit kød – og han gør dette mere og mere eftersom du gør fremgang på vejen – så kan du se på det som en strålende mulighed til at kæmpe og besejre synden og få mere af Kristi dyder.

Bevæbne dig

Du ved ofte selv hvor du er svag; at når du går i skole, på arbejdet, eller hvor du er, så kommer du til at møde visse ting i dit kød. Stolthed, egoisme, forfængelighed, at være en slave af hvad folk tænker om dig, osv. Så hvad kan du gøre for at forberede dig på disse øjeblikke?

«Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden» 1. Peter 4,1.

Du må bevæbne dig. Kristus led for dig i kødet, og nu er det din tur til at lide for ham. Du må bruge de øjeblikke når du ikke er engageret i kamp til at skaffe dig våbnene som du har brug for at kæmpe med. Tag dig tid til at ernære din ånd med Guds ord og gør dig kendt med det; det bliver sværdet i fristelsens stund. Lær af Jesus, som viste os vejen. Brug tid til at bede til Gud om styrke til at stå i de fristelser som du ved vil komme. Så har du ingen grund til at frygte at blive fristet. Fordi du er helhjertet forberedt på at overvinde, selv om du ikke ved hvad du kommer til at stå overfor. Så møder du ikke fristelserne hjelpeløs, men klar til at kæmpe tilbage.

Guds ord er et sværd

Guds ord skal bruges som Jesus lærte os. «Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹» Matthæus 4,10.

Når du for eksempel møder fristelsen til at frygte hvad folk tænker om dig og håber på noget ære fra mennesker hellere enn fra Gud, så kan du frimodigt sige: «Vig bort, Satan! For der står skrevet: alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne falder, men Herrens ord forbliver til evig tid.» 1. Peter. 1,24-25. Ved hjælp af dette vers som et våben opdager du at du ved Guds nåde og kraft kan leve kun for Guds ansigt, så du kan tjene ham som du skal, uden at tænke på hvad folk synes.

Eller måske fristes du til arrogante tanker; at tænke at du er bedre end nogen andre. Da kan du sige: «Nej! Jeg vil ikke tillade disse tanker at leve! For der står skrevet: ‘Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. Jakob 4,6. (Se også Matthæus 23,12 og Filipperne 2,3.) Når du bekæmper dette, bliver du ydmyg af natur, du lærer at være en velsignelse og en opmuntring for andre i stedet, og at ophøje dem og se dem som individer som Gud har skabt .

En fristelse til at bagtale eller tale nedsættende om andre kan dødes med det samme, hvis du bruger våbnet: «Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld?» Jakob 3,9-11. Med konstant brug af dette vers vil du opleve at du vokser i kærlighed, godhed og barmhjertighed. Når hjertet er fuldt af disse dyder, taler tungen dem også.

Fordi du er klar og bevæbnet til at sejre, er sejren din. Det er ikke sådan at du knapt kan følge med, med et spinkelt håb om at du skal sejre, men samtidig er bekymret for hvad som vil ske når du finder synden i kødet. Nej! Det er en rungende sejr, fordi du har den fulde ammunition som må til for at sejre.