Hvad er en dag?

Hvad er en dag?

Skrevet af: Kathryn Albig | Publiceret: 8. april 2015

«Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet (Salmernes Bog 90,12)

Én dag er jo bare en brøkdel af mit liv, er det ikke? Men syv dage svarer til en uge; fire uger svarer til en måned; tolv korte måneder svarer til et år. Hvad har jeg gjort med de enkelte dage, som udgør året? Synes én dag stadigvæk at være så ubetydelig? Hvad hvis jeg vidste, at i dag var den sidste dag, jeg havde? Hvad ville jeg så synes om timerne, minutterne, sekunderne?

Et kald til at være Jesu Kristi brud

Jesus kommer en dag tilbage for at hente sin brud til at være sammen med ham for altid. At være Kristi brud er uden sammenligning det største kald på jorden. Hvis jeg ønsker at være en del af det, skal jeg frigøres fra synden. «Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred (Andet Petersbrev 3,14)

Hver dag af dette liv skal tælle, hvis jeg skal være et evigt liv med Jesusværdig.

Hver dag af dette liv skal tælle, hvis jeg skal være et evigt liv med Jesus værdig. Jeg skal bruge hver dag til at få del i det, som har evig værdi. At forvandles fra at væres sådan som jeg er som menneske til at ligedannes med Kristi billede. (Romerbrevet 8,29) At være uden plet eller rynke behøver ikke at være noget, som jeg ser langt borte i det fjerne. Dette kan være noget som jeg arbejder på i dag.

Vælg at bruge enhver anledning

Hver dag møder jeg forhold, hvor jeg skal tage et valg. Jeg ved, at jeg bliver fristet til at gøre noget som er synd, og jeg skal tage et bevidst valg og sige nej til fristelsen og vælge det gode i stedet. Jeg kan for eksempel være sammen med nogen, som får irritation og utålmodighed til at rejse sig i mig. «Hvorfor forstår de det ikke? Kan de ikke bare lade mig være i fred? Ser de ikke hvor irriterende, de er?» Dette er normale menneskelige reaktioner. Men jeg er ikke kaldt til at have normale menneskelige reaktioner. Jeg er kaldt til at være langmodig! Og siden jeg ved at trangen til irritation og utålmodighed bare er en fristelse, indtil jeg er enig med den og bevidst slipper den ind, så ved jeg, at jeg ikke behøver at give efter for den.

Dette er normale menneskelige reaktioner. Men jeg er ikke kaldt til at have normale menneskelige reaktioner.

Senere dukker der noget andet op. Jeg fristes til urene tanker. Et stykke tid senere fristes jeg til at sige noget negativt om andre. En dag er fuld af disse små muligheder. Og hver eneste gang kan jeg tage kampen op imod mine menneskelige reaktioner, min menneskelige natur. Mit kald er at have guddommelig natur. (Andet Petersbrev 1,4)

Det kan virke umuligt at leve et helt liv uden at give efter for synd. Men du kan gå et øjeblik uden at synde. Du kan gå en dag uden at synde. Du kan gå en uge uden at synde. Der er ikke noget tidspunkt, hvor du skal give efter for synd. Bare ikke giv efter lige nu, så vil øjeblikkene lægges til hinanden og efterhånden blive til lang tid! 

Fra menneskelig til guddommelig

Jeg skal våge og bede, sådan at jeg bruger tiden. Jeg kan ikke bare flyde igennem dagene uden at lægge mærke til disse muligheder. Jeg skal være klar og ivrig efter at bruge hver mulighed, jeg får. Selvom jeg ved, at den gamle menneskelige natur ikke kommer til at være villig til at blive opgivet og kastet til side, ved jeg også, at kampen vil være det værd. Det bliver ikke let, men man får ingenting som er værd at have til en billig pris. Jeg bliver nødt til at råbe til Gud om hjælp og styrke, men jeg kan være vis på, at han giver det til mig. (Salmernes Bog 46,2) Ved hans nåde er alt muligt.

Så bliver dagene til uger, uger bliver til måneder, månederne bliver til år, og jeg bliver en forvandlet person.

Så sker der noget i mit liv. Sagte men sikkert stopper jeg med at reagere på menneskelig vis. Så bliver dagene til uger, uger bliver til måneder, månederne bliver til år, og jeg bliver en forvandlet person. Jeg opdager, at i situationer hvor jeg plejede at blive fristet, kommer der nu ikke engang menneskelige reaktioner op længere, og jeg bliver så lykkelig. Jeg ved, at mit liv ikke er forgæves. At ved at miste min menneskelige natur, får jeg del i guddommelig natur. Og som belønning skal de «vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til(Johannes' Åbenbaring 3,4)

En dag er tid. Ikke kast den bort.