Hvad er menigheden uden ordet om korset?

Hvad er menigheden uden ordet om korset?

Skrevet af: Johan O. Smith | Publiceret: 1. februar 2017

Korset ophæver fjendskabet

Intet har været mere til forargelse og til velsignelse her i verden end korset. Kristus bar tålmodigt sit kors, og det gjorde ham til sejrherre over magter og myndigheder og gav ham selv en fyrstelig uddannelse.

Der havde i lang tid fra jødernes side rådet et stort had til hedningerne, men ved korset – i sit kød – ophævede Kristus fjendskabet og gjorde ved sig selv de to til et nyt menneske, da han skabte fred. Han forligede dem begge i et legeme med Gud ved korset, da han dræbte fjendskabet (Efeserbrevet 2,14-18).

Når to så store kontraster som en jøde og en hedning bliver gjort til et i dette ene legeme, hvor meget mere må da ikke to hedninger kunne smelte sammen til et i det samme legeme, som er menigheden. Men det er ved korset, og intet andet.

På korset dør synden i vort kød

Gud elsker korset, derfor lod han sin enbårne søn bære det hele sit liv. Korset er bedre til at opdrage end de fleste højskoler; for disse opdrager kun til dette liv, men korset oplærer os både til dette og det kommende liv. Djævelen kan forsone sig med alt undtagen korset, og det er også det værste, man kan byde hans børn, som gerne vil gøre det gode, bare de kan slippe udenom korset. Enkens eneste andel var forbundet med kors, derfor gav hun mere end de andre, som gav af deres overflod.

Guds ånds dragelse sker mod korset; først blev Kristus draget den vej, derefter drages vi den samme vej. Kristus ofrede sig selv i kraft af en evig ånd, og vi kan hengives til døden i kraft af Kristi ånd. På denne måde dannes vi til at blive lig Kristus i hans død.

Korset forener med Guds visdom

Paulus forkyndte første gang evangeliet for galaterne i sit køds skrøbelighed, og de tog imod ham som en Guds engel og havde gerne revet deres øjne ud og givet ham (Galaterbrevet 4,13). Men da korset havde gjort sin virkning på apostlen, og han kom tilbage til galaterne, talte han sådan, at de ikke længere kunne fordrage ham, hvorfor han også var nødt til at sige: «Er jeg blevet jeres fjende ved at sige jer sandhedenGalaterbrevet 4,16.

Den samme lektie skal vi også lære. Med det første man bliver omvendt, får vi venner overalt; men hvis vi tager de kors op, Guds lægger på vor vej, bliver vennerne vore fjender. Hvis man tager korset væk fra kristendommen, kan selv verden bruge den til selskabelige, religiøse aftenunderholdninger, til vinding og til hygge efter kødet på alle mulige måder.

Paulus mærkede samtidig noget andet. Korset drev ham derhen, hvor han følte sig fremvist som den ringeste, som dødsdømt; for han var blevet et skuespil for verden, for engle og mennesker (Første Korintherbrev 4,9). Han var en dåre for Kristi skyld, men korintherne var meget kloge, som deres efterkommere også er den dag i dag. Ingen ved mere end dåren, han har kundskab om alt og haster med at udtømme sit hjerte. Derfor er han også på færde overalt, hvor han har mulighed til at udtømme sin dårskab, som han selv naturligvis tror er visdom. De tror selv, at de er meget kloge i Kristus, hvorfor de også føler sig stærke og mægtige.

Paulus derimod var skrøbelig. Korset havde vist ham, at al hans viden, selv den han fik ved Gamaliels fødder, kun var forkasteligt skarn, mod den Guds kundskab han senere modtog i og ved Helligånden. Korintherne var hædret, men apostlen æreløs. Korset gør os æreløse. Hvis du ikke har beregnet dine omkostninger, så beregn dem nu. Er du ved korset villig til at blive æreløs? Er du villig til at forenes med den herre og mester i vanæren? Er du villig til at rense de gamle lærdomme ud, gamle fordomme og alt som hedder gammel surdej, så skal Gud gøre dig til en ny dej (Første Korintherbrev 5,7).

Ordet om korset er levedygtig kristendom

Se på den kristendom der foragter korset, og du vil finde ud af, at den ikke er levedygtig. Hvad hjælper tale med tunger, profeti og tydning af tunger, eller hvad nådegave man ellers vil nævne, når korset er væk? Se på de frie forsamlinger rundt om i vort land, og du vil finde ud af, at de er ved at dø ud, fordi lederne ikke har prædiket korset. Udskejelser af alle slags hvisker man om i krogene, og grunden? Jo, man hader korset og udskejelserne kommer.

Det er nu på tide at vågne op, som retfærdigt er, og tage sig grundigt sammen; for tiden er kommet at dommen skal begynde med Guds hus – med os (Første Petersbrev 4,17). Den skal begynde fra helligdommen, og siger nogen at de er «indenfor», så skal han også finde sig i at blive dømt, som den der er «indenfor» (Første Korintherbrev 5,12). Herren gør et værk i vore dage; men han begynder indefra og går udad, for at det skal være af ham selv og ikke af mennesker.

Gud har længe nok tålt den hule kristendom – uden kors. Han lader nu korsets evangelium – det gode gamle – atter komme til sin ret, for at de «løsagtige frihedsprædikanter» skal se det, græmmes og blive flove, når det bryder frem, som de ikke har prædiket, og tilintetgør det værk som uden kors er sammensat af hø, halm og strå.

Længe nok har der været prædiket «frihed» «frihed». Forsamlingerne har moret sig over al denne frihed, og masserne har også benyttet den grundigt, d.v.s. i kødet. Det kan derfor nu være på høje tid, at man begynder med at prædike «kors» «kors»; for tiden er der, og Gud arbejder med, for at det skal have fremgang.

Denne artikel blev først publiceret med titlen «Korset» i BCCs menighedsblad «Skjulte Skatter» i august 1912.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag