Hvem er fjenden, og hvorfor skal vi bekæmpe den?

Hvem er fjenden, og hvorfor skal vi bekæmpe den?

Skrevet af: ActiveChristianity | Publiceret: 27. februar 2017

«Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat. Ingen, der går i krig, og som vil vinde anerkendelse hos den, der hvervede ham, lader sig hindre af dagliglivets gøremål.» 2. Timoteus 2,3-4.

Gennem hele Bibelen skrives der om fjender, kampe og metaforer om at tage kampen op. Vi må huske at det faktisk er åndelig krigsførelse, vi er med på. Vi kæmper «mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.» Efeserne 6,12. Dette betyder at uanset hvor mørk denne verden bliver, uanset hvor bundet til synd og uretfærdighed denne verdens ånd er, så er vi kaldt til at kæmpe hårdt i modsatte retning. Vi kæmper for renhed, for retfærdighed, for Guds vilje midt i en forkvaklet og forvildet slægt. (Romerne 12,2; Filipperne 2,15)

Det er meningen at enhver kristen skal leve et liv i handling. Det er vores opgave at bevise at Guds vilje er fuldkommen. Vi skal være på frontlinjen i kampen mod Satan og ondskabens åndehær, som ønsker at styre hele verden. Vi skal være hindringen som stopper dem fra at nå deres mål: de som står tilbage helt i slutningen og som er uslåelige. De ivrige loyalister som hindrer det onde fra at overtage fuldstændig. Vi skal være lyset og saltet i denne verden. (Matthæus 5,13-16)

Så hvordan kan én person gøre en forskel?

Åndelig krigsførelse i dit personlige liv

Gennem trofasthed i dit personlige liv. Hvis du elsker Jesus højere end noget andet, og din eneste længsel er at leve på en sådan måde som er velbehagelig for ham, fordi du skylder ham alt, så er svaret klart. Fjenden er alt som kommer til at stå imellem dig og dette mål.

Synden er alt som går imod Guds ord og Guds vilje, alt som forårsager et skille mellem os og Gud. Selvom der er lyster og begær i vort kød, i vor natur, som frister os til at synde, så bruger Satan disse fristelser til at prøve at få os til at begå synd. Han hvisker os i øret for at få synden til at se tiltrækkende ud, som noget der vil gøre os lykkelige. Men sandheden om synden er at den skader vor ånd ved at cutte forbindelsen med Gud og den velsignelse som kommer derfra. I stedet giver den os intet andet end elendighed, blindhed, smerte og mange andre onde ting i vore liv.

Der står i Johannes 10,10 at «Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod Tyven som Jesus taler om her er Satan. Men derefter siger Jesus at han er kommet for at bringe os liv i overflod! Liv i overflod er hvad vi får når vi kæmper mod denne fjende. Når vi ser vore personlige fristelser som en kamp mod mørkets kræfter som ønsker at styre denne jord, så forstår vi hvorfor Bibelen taler så kraftigt om sejr, om at overvinde og at være en soldat. Et slag mod synden i vort eget liv er et slag mod det onde i verden. Kampen handler om mere end blot vore personlige liv.

Vi kæmper ikke kun for os selv. Vi kæmper for at bygge Kristi legeme (Romerne 12,5), som alle der er engagerede i denne krigsførelse er en del af. Vi kæmper for hinanden, for at styrke og opmuntre hinanden. Når vi giver agt på os selv og på læren, og fortsætter med det, så frelser vi både os selv og dem som hører os. (1. Timoteus 4,16) Så kan Gud bruge os som et våben for retfærdighed, et eksempel for alle som møder os. (Romerne 6,12) Vi kan blive en duft af liv som fører til liv, Kristi vellugt blandt dem som bliver frelst. (2. Korinter 2,15-16)

Evigt liv

Efterhånden som vi gør fremgang på denne vej, bliver vi mere og mere levendegjort i vor ånd, og dette er en evig ånd som fører til evigt liv. Når vi giver efter for fristelsen og slipper Satan og synden ind i vore liv, så indskrumper vor ånd og forurenes, og den evige forbindelse med Faderen og Sønnen slukkes. (Efeserne 2,1) At give efter for synd er et evigt tab; det er langt mere end bare et kortvarigt svigt. Øjeblikket kan ikke genopleves; muligheden for at tage del i nogen af de dyder som tilbydes netop i det øjeblik, får vi ikke igen. Og hvis vi fortsætter med at give efter for synd, at leve i den, så fører det til døden. (Jakob 1,14-15) Dette er ikke bare en fysisk død. Vi dør alle fysisk, men dem som er blevet levendegjort i deres ånd går for at være med deres Frelser. Men dem, hvis ånd har afbrudt forbindelsen med Gud, og som er blevet smittet af synd, tilbringer resten af evigheden med en uopnåelig trang efter en forbindelse med Gud og hans godhed. Dette er åndelig død, syndens løn. (Romerne 6,20-23) Det er det værst tænkelige der kan ske! Det er derfor synden er en så stor fjende.

Men her og nu, mens vi lever på denne jord, har vi muligheden for at kæmpe mod den. Vi kan give Satan et slag hver gang vi bliver fristet. Vi har en enorm mulighed her, så lad os ikke vende os bort fra Gud, fordi vi narres af Satan og synden. I stedet kan vi have samme råb i vort hjerte som Jesus havde: «Se, jeg kommer … for at gøre din vilje, Gud.» (Hebræerne 10,7) Så udføres hans vilje i vore liv, og vi vokser i et overvældende rigt, evigt liv. Der er absolut ingen tvivl om at enhver fristelse bliver en sejr når Gud er på vor side. Han har al magt i himmel og på jord, og han er i stand til at give os alt vi har brug for for at besejre fjenden. Og så er vi med vore liv med til at bevise at Guds vej er den eneste rette og fuldkomne. Velsignelsen vi modtager ved at kæmpe trofast for ham kan vi ikke engang forestille os med vor menneskelige tankegang.