Hvordan får jeg sejr over synd?

Hvordan får jeg sejr over synd?

Skrevet af: Milenko van der Staal | Publiceret: 14. juli 2016

Bibelen siger klart og tydeligt, at vi som kristne skal leve et sejrende liv i vor kamp mod synden. Og denne sejr er ikke «med nød og næppe»; vi skal vinde «mere end sejr», (Romerbrevet 8,37) og Gud lader os altid vinde sejr! (Andet Korintherbrev 2,14)

Alligevel, selvom jeg ønsker at leve et liv der behager Gud, kan det være ret skræmmende at møde de reaktioner, der kommer fra min natur, til hændelser og situationer i hverdagen. Jeg tænker, siger og gør ting, der ikke er efter Guds vilje. Paulus beskriver det meget godt i Romerbrevet 7,18-19: «Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg Det kan se ud til, at denne synd iboende i mit kød bare er for stærk til at modstå. Så hvordan kan jeg overvinde det?

«Ligesom jeg har sejret»

Jesus siger noget utroligt i Johannes' Åbenbaring 3,21: «Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.» Disse ord er så fantastiske, at de næsten kan være vanskelige at forstå! Alle kristne tror, at vi ved Jesu offer kan få tilgivelse og blive forsonet med Gud. Men her siger Jesus, at jeg også kan sejre ligesom han har sejret! Dette betyder, at der må være meget mere i det end syndernes forladelse.

Så for at finde ud af, hvordan jeg kan sejre over synd, må jeg se på Jesus, min forløber og store forbillede, og se hvordan han gjorde det.

«Lad ikke min vilje ske, bare din»

Da Jesus kom til verden, erklærede han: «Et legeme har du beredt mig, og jeg er kommet for at gøre din vilje, Gud (Hebræerbrevet 10,5-7) På samme måde, da han stod overfor enorme prøvelser på slutningen af sit liv, sagde han: «Dog, ske ikke min vilje, men din.» Lukasevangeliet 22,42.

«Min vilje» er et andet ord for synden i kødet, som vi alle har arvet. De dækker et hav af områder, inklusive stolthed, utålmodighed, egoisme, uretfærdighed, irritation, dovenskab, forfængelighed, klage, seksuel urenhed, vantro, modløshed, misundelse, grådighed, utaknemlighed, osv. Som et menneske havde Jesus også denne egenvilje og blev fristet, men hans faste beslutning fra starten var: «Ikke min vilje ske, bare din!» For at jeg skal sejre, som han sejrede, skal jeg tage den samme beslutning og trofast holde fast ved det, uafhængig af hvad der sker, eller hvad jeg føler.

Fornedre mig selv

«I skal have det sind … da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors Filipperbrevet 2,5-8. Jesus var i himmelen med Gud, men han blev frivilligt et menneske for vor skyld. Man skulle have troet, at dette var den ultimative ydmygelseshandling. Men der står skrevet, at det var som et menneske, at han fornedrede sig selv og var lydig. Dette var fordi han som menneske havde en egenvilje som ikke var i samsvar med faderens. I situationer i hverdagen, hvor han blev fristet til utålmodighed, irritation, misundelse, modløshed, osv. viste faderen ham, at hans reaktion aldrig var på grund af de andre eller omstændighederne, men altid fra tilbøjeligheden til synd i Jesu eget kød. For at sejre måtte Jesus fornedre sig selv. Han måtte tage en kamp op mod synden og gennemføre sit løfte: «Lad ikke min vilje ske, kun din!»

Ydmyghed er Jesu sind, og skal også være min holdning som hans discipel.

Bed med høje råb og tårer

«Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led Hebræerbrevet 5,7-8. Jesus var virkelig et menneske som os. Gud gav ham ikke nogle specielle privilegier og gjorde ikke vejen lettere for ham, fordi så ville hele frelsesværket være blevet ødelagt og værdiløst. Jesus kæmpede en desperat kamp mod synden i sit kød, og havde brug for hjælp. Hans «høje råb og tårer» blev bønhørt, fordi de var ægte, et resultat af at han kun ville tjene Gud.

Gud lærte ham lydighed og gav ham den styrke og beslutsomhed han havde brug for, for at fornægte sig selv, hver eneste gang. Hvor desperat er jeg for at vinde sejr? Hvor stærke er mine råb til Gud? Hvor villig er jeg til at være lydig? Vil jeg blive frelst fra døden? For at sejre som han sejrede, skal jeg følge Jesus i alt, også i hvordan jeg beder til Gud om hjælp. I min situation kan lysterne i mit kød og presset udefra rejse sig foran mig som et enormt bjerg. Kampen kan virke overvældende. Men jeg er ikke alene.

Nåde til hjælp i rette tid

Jesus ved, hvordan det er at være menneske. «For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd Hebræerbrevet 4,15. Før han forlod jorden, lovede Jesus sine disciple, at han ville sende dem Helligånden, talsmanden, som ville føre dem til sandheden (Johannesevangeliet 14,16-17, 26; Johannesevangeliet 15,26).

«Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid Hebræerbrevet 4,16. «Rette tid» er, når jeg bliver fristet, når jeg ser og føler synden i mit kød, når jeg kæmper med at holde mig ren og ikke synde. Hvis jeg beder om hjælp, som Jesus gjorde, med ydmyghed og høje råb og tårer, desperat efter at vinde sejr og blive frelst fra døden, så vil jeg få hjælp.

Helligånden vil komme og vise mig den vej, jeg skal gå. Og vejen er altid: «Lid i kødet, som Jesus gjorde!» Hvis jeg er ydmyg og villig til at adlyde, vil han give mig den styrke og standhaftighed, jeg har brug for, for at holde ud i min kamp. Han giver mig lys og forståelse for at se, hvor afskyelig synden er, og hvor stort mit himmelske kald er. Han giver mig Guds ord til hjælp, som en vejledning og et våben.

Bruge ordet som et våben

Guds ord er et sværd (Efeserbrevet 6,17; Hebræerbrevet 4,12). Det er den fulde sandhed, og et kraftigt våben mod Satans og syndens svig. Da Jesus blev fristet af djævelen, svarede han altid med, «Der står skrevet ...!» (Matthæusevangeliet 4,1-11) Men Jesus citerede ikke bare ordet; han havde myndighed, da han brugte Guds ord, fordi han også levede i henhold til det. I Johannesevangeliet 1,14 læser vi de forbløffende ord, at «Ordet blev kød og tog bolig iblandt os Jesus kan beskrives som ordet personificeret. Hele hans liv var en opfyldelse af Guds ord, og dermed Guds vilje.

Når jeg læser bibelen, fylder jeg mig selv med Guds visdom. Det er det våben, han har givet mig; ord at bruge imod Satans bedrag, som Jesus gjorde, ord som viser mig, hvad jeg skal gøre, trøstende ord. Jeg skal gøre nøjagtig det, jeg læser. Så svinger jeg åndens sværd, som er Guds ord. Jeg afslører Satans løgn og bedrag helt og sejrer over alle syndige tilbøjeligheder i mit kød. At leve efter disse ord gør mig uovervindelig.

Lide i kødet, færdig med synden

«Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje Første Petersbrev 4,1-2. Denne lidelse var ikke den fysiske lidelse på korset på Golgata. Den var lidelsen på korset, som han brugte dagligt, da han sagde «Nej» til sin egen vilje, synden i sit kød, selv når den ustandseligt bombarderede ham med sine krav og svigefulde tiltrækning. Synden i hans natur havde fået sin dødsdom, da han sagde «Lad din vilje ske, Gud», og denne dom blev udført, da lysterne blev afdækket i prøvelsens stund.

Som en discipel der følger Jesus, skal jeg hade mit eget liv, fornægte mig selv og tage mit kors op. (Lukasevangeliet 9,23, Lukasevangeliet 14,26) Det koster noget. Det koster min vilje. Det koster mit liv. Jeg skal bede og græde, og mine lyster skal føle den smerte der kommer af, at de fornægtes. På det «daglige kors» lider de og dør. Så bliver jeg færdig med synden.

Dette er vejen som mesteren gik. Hvis jeg følger ham, vil jeg ende der, hvor han er!

«Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone Johannes' Åbenbaring 3,21.