Hvordan omvender jeg mig?

Hvordan omvender jeg mig?

Skrevet af: David Risa | Publiceret: 14. april 2014

Stemmer de tanker du lader fare rundt i dit hoved overens med den gode kristne person, alle tror du er? Måske er det på tide at omvende sig og bringe tingene i orden inderst inde.

Det er ikke svært at få andre folk til at tro, at du lever et godt kristenliv. Udvendig er det ganske let at være mild, god og ydmyg. Men hvordan er det i dit tankeliv? Er du virkelig så mild og ydmyg der? Ville du rødme af skam, hvis dine nærmeste kunne se de tanker, du har i dit sind?

Jeg er sikker på, at du kunne finde på mange undskyldninger for, hvorfor du har syndet i krogene, der hvor ingen ser dig. Men det er på tide at begynde at være ærlig overfor dig selv. Helt ærlig. Og ja, sandheden gør ondt - men undervurder ikke den utrolige kraft sandheden har til at frigøre dig fra de kræfter der er i urenhed, vrede og alle andre synder som kan trælbinde mennesker hele deres liv. Det er på tide at omvende sig, men hvordan?

Erkend at du har brug for hjælp

Bliv så lille i dine egne øjne, at du ser dig selv som den person, du virkelig er.

Men selv nu siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage! Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud.” Joels Bog 2:12-13.Ganske enkelt, ydmyg dig selv. Bliv så lille i dine egne øjne, at du ser dig selv som den person, du virkelig er: elendig og fattig, en der har brug for hjælp.

Når det kommer til tankelivet, ender de fleste menneskers forsøg på at leve et godt kristenliv som en fiasko. Men spild ikke tiden på at skyde skylden på andre. Det er livet for kort til. Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder! Råb til Gud fra dybet af dit hjerte! Dette er det første skridt til omvendelsen, en fuldstændig erkendelse til Gud af nøjagtig hvordan det går med dig. Sikkert en erkendelse af, at du ikke er den rene og hellige kirkegænger, som dine venner tror du er.

Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer.” Esajas' Bog 59:1-2.

Bekend din synd for Gud

Dine synder har adskilt dig fra Gud! For at få dit liv i orden skal du fortælle Gud alt - i fuld farve høj opløsning, hele pakken. Holder du noget tilbage i dette afgørende første skridt, hvis der er en synd du ikke tør erkende, vil du aldrig komme fuldstændig fri fra din fortid. 

Men på den anden side; hvis du dog åbner dit hjerte for Gud og tilstår alle de synder, som har plaget din samvittighed med den plagende skyldfølelse i så lang tid, bliver Salmernes Bog 32:5 dit helt eget ord:

Min synd bekendte jeg for dig,
og jeg skjulte ikke min skyld.
Jeg sagde: Jeg vil bekende
mine overtrædelser for Herren,
og du tilgav min syndeskyld
.”
 

Efter endelig at have set dig selv som det vrag du er, hvordan ville du så ikke kunne tilgive andre?

Tilgivelse! En ubeskrivelige lettelse fra det tidligere altid tilstedeværende byrde af skyldfølelse. Glæden over at vide, at Gud har vasket tavlen ren. Den velsignede velvidenhed om at være gået fra mørke til lys, fra Satans magt tilbage til Gud! Den eneste ting der kan stoppe dig fra at modtage denne herlige gave, er hvis du nægter at tilgive andre. Men efter at have set Guds utrolige nåde imod dig, efter endelig at have set dig selv som det vrag du er, hvordan ville du så ikke kunne tilgive andre?

Efter tilgivelse

Men hvad så? Du har tilgivelse for dine synder, men dybt nede gyser du ved tanken om, at dit liv går tilbage til denne endeløse spiral af synd og tilgivelse. Det er ikke frihed, det er trældom! Men hvad kræver Gud af dig nu? Hvis du stopper og reflekterer et øjeblik, fortæller han dig præcis, hvad det er, han kræver.

Gud har tilgivet dig - til gengæld beder han dig om at forandre dit liv. Han vil pege på ting, der skal bringes i orden med andre mennesker, vaner du skal stoppe med, visse mennesker du skal stoppe med at omgåes og hjemmesider du skal undgå som pesten.

Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.” Esajas' Bog 55:7

Du vil blive i stand til at leve resten af dit liv i frihed fra synd.

Begynd at bede. Fortæl Jesus om din hjertelige længsel efter virkelig at blive fri fra det vice-lignende greb, som synden har haft på dig så længe. Bed om styrke til at bevare dit hjerte som et tempel for Gud, ved at sige “nej” til fristelsen! Fyld dit hjerte og sind med ting, som hjælper dig i din kamp for renhed. Lad ikke nogen berøve dig, din nyligt fundne hunger og tørst, som ikke kan tilfredsstilles af denne verdens underholdning.

Med den kraft du får ved at bede til Jesus, bliver du i stand til at leve resten af dit liv i frihed fra synd. Det er dét, det vil sige at omvende sig og blive en Jesu discipel - det største kald man kan ønske sig, og en beslutning du aldrig vil fortryde.

Læs mere om sejr over synd her.