Hvordan påvirker druk, fester og narkotika mit liv med Kristus?

Hvordan påvirker druk, fester og narkotika mit liv med Kristus?

Skrevet af: Richard Savage | Publiceret: 24. august 2015

«For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse. Nu, da I ikke længere styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser, undrer de sig og spotter jer for det, men de skal stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde Første Petersbrev 4,3-5.

Disse ting bliver betragtet som synd i det gamle testamente. Det tiende bud er «Du skal ikke begære».
At begå seksuel umoral medførte dødsdom, og der var mange advarsler imod druk. Disse ting blev praktiseret af de kana'anæiske stammer, og Gud befalte sit folk ikke at have noget med dem at gøre, ellers ville de blive fordærvet - og det var lige præcis det, der skete.

Vor krop er os betroet

Det er endnu vigtigere at holde sig væk fra disse ting i den nye pagt i dag, sådan at din ånd er fri til at tjene Kristus. Vi skal alle stå til regnskab for ham, for hvordan vi har brugt vore liv, vor tid og vore penge. En Kristi discipel er en forvalter over alt det, han er blevet betroet af sin mester. En discipel opgiver alt for at følge Jesus og fremstiller sin krop som et redskab for retfærdighed, for at gøre Guds gode og fuldkomne vilje, som han har behag i. (Romerbrevet 12,1-2)

Vi skal alle stå til regnskab for ham, for hvordan vi har brugt vore liv, vor tid og vore penge

Kroppen skal ikke længere være et redskab for uretfærdighed, der tjener synden og kødets lyster. I bedste tilfælde er det at bruge penge på alkoholmisbrug, narkotika og tobak at sløse det, som mesteren har betroet mig, væk på selvisk nydelse, når det kunne have være brugt til meget større nytte. Det er grov egoisme at hengive sig til vin uden mådehold! Overdreven brug af alkohol forårsager skade på den krop, vi har fået af Gud!

«I tilhører ikke jer selv»

Paulus skrev til de kristne i Korinth: «Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I Første Korintherbrev 3,16-17. Han måtte gentage det i Første Korintherbrev 6,19: «Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv

«Ved I ikke, at I er Guds tempel?» 

Gud giver nåde til de ydmyge, sådan at de kan overvinde synden i alle fristelser, men bevidst at hengive sig til alkohol, narkotika eller tobak, og at gå til drukfester sammen med vantro er det modsatte af ydmyghed! At sætte sig selv i fare og afvise Guds advarsler er stolthed, og han giver ikke nåde til de stolte og egenrådige! De skal lære det på den hårde måde. Nogen har derved skadet sin krop for resten af livet.

Så pas på den krop som Gud har givet dig, og lad den ikke blive skadet af misbrug. Den er mere værdifuld end din mest dyrebare besiddelse.