Hvordan skal man reagere for at være politisk korrekt

Hvordan skal man reagere for at være politisk korrekt

Skrevet af: Steve Cooper | Publiceret: 13. januar 2017

'Politisk korrekt'. Frasen er måske ny, men fænomenet er lige så gammelt som menneskeheden selv. Når du tænker over det, er kravet om at være 'politisk korrekt' ligesom alle andre former for gruppepres – bortset fra at 'politisk-korrekt-krav' ofte kommer meget 'parfumeret' med en skarp duft af selvmedlidenhed. Men tag ikke fejl; Antikrists ånd står bag meget af den politiske korrekte retorik, og den ånd har en stor mission: at eliminere Guds ord fra jorden, så alle mennesker kommer ind i kaoset i deres egne lyster.

Så hvordan skal en kristen svare, når folk kommer til os på den måde?

Først skal vi som kristne ikke blive styret af gruppepres. Vi er redskaber for Kristus, og vi længes efter kun at blive styret af vor kærlighed til ham og hans veje. Hans kærlighed er ikke kun en svag 'alt er okay'-ting der flyder sammen i den offentlige mening. Det er en autentisk, urokkelig og hellig kærlighed – forankret i Guds ords sandhed og vejledt af visdommen i Guds ånd. 

Det er en autentisk, urokkelig og hellig kærlighed – forankret i Guds ords sandhed og vejledt af visdommen i Guds ånd.

Alle der ønsker at leve gudfrygtigt i Kristus

Paulus levede i en verden hvor tom religion, politik og kødelige levemåde var den eneste levemåde han kendte til (Romerbrevet 1:19-ff). Hvorend han kom blev Paulus' forkyndelse betragtet som 'politisk ukorrekt' af de fleste mennesker, og mange af dem reagerede voldsomt. Nogle år senere, da Paulus skrev til Timotheus, havde han dette vidnesbyrd:

Du derimod har fulgt mig i lære … lidelser som dem, jeg kom ud for i Antiokia, Ikonion og Lystra. Hvad jeg end har måttet udstå af forfølgelser, så har Herren reddet mig ud af dem alle. Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.” Andet Timotheusbrev 3:10-12.

Tingene er ikke meget anderledes i dagens verden. Når vi er drevet af kærlighed til Gud, så er det vores ansvar at tale sandheden til dem som vil høre; og lade ordene falde hvor de måtte. Og hvis vi gør dette, kan vi forvente at møde modstand fra dem som ikke er klar til at høre det. Hvis nogen vil være kristen, men ikke er klar til at møde modstand fra verden, så skal den person revurdere, om han er villig til at betale prisen for et kristenliv.

Guds ånds veje

Vi lever i verden, men vi er ikke af verden. Verden er ikke vor 'ven' (Jakobsbrevet 4:4), heller ikke betragter vi det som vor 'fjende' (Lukasevangeliet 6:27). Som vi følger i Jesu fodspor er vi kaldt til at være både lys og salt, hvor vi lever og arbejder. Hvis vi reagerer på politisk pres på samme måde som verden gør, så har vi ingen hjælp at tilbyde dem. Vore reaktioner skal komme fra en helt anden kilde end deres.

Jesus sagde, at en legaliserende religion er af de grøfter, mennesker ville falde i, når de blinde leder de blinde (Matthæusevangeliet 15:14). På den anden side af vejen finder vi at humanismens grøft er lige så legaliserende, mørk og undertrykkende. Begge grøfter flyder med legalisme, had og politik; og den kollektive kilde til disse giftstoffer ligger i den faldne menneskenatur, ikke Guds ånd.

Hvis kompromis var svaret, så kunne vi løse alle problemer bare ved at tage gennemsnittet mellem legalisme og liberalisme. Men Guds ånds veje har intet at gøre med at finde vejen mellem to verdslige grøfter. Den vej Jesus vandrede var at bære sit kors hver dag, og det er stadig grunden til at så få er villige til at følge ham hver dag. Forskellen skal forståes klart, for at vi overhovedet kan begynde at tænke på et passende svar til tidsånden.

Der var tider, hvor Jesus spiste med syndere; men han trøstede dem aldrig for deres synder.

Der var tider, hvor Jesus spiste med syndere; men han trøstede dem aldrig for deres synder. Ligesom ham er vi kaldt til at leve med autenticitet og frimodighed i en ugudelig verden, og hvis vi er trofaste, vil der komme modstand. Det er ganske enkelt et faktum, som alle kristne skal acceptere.

Hvorfor? Fordi syndernes modstand til dels er sendt til os fra Herren selv. Det er en del af 'Herrens tugt', som hjælper disciplene til at blive som deres mester (Hebræerbrevet 12:3). Gud er nidkær mod synden, men han er også nidkær for vores udvikling.

Forbliv urokkelig

Når vi møder modstand, skal Guds ord derfor lære os at forblive urokkelig; rense vore egne hjerter fra fejhed og lovovertrædelse; og så vidt muligt bevare fred med alle mennesker (Romerbrevet 12:18). Vi ønsker ikke at presse eller dømme de uomvendte ifølge vor egen samvittighed. Som Paulus sagde: Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor?” Første Korintherbrev 5:12. Men vi gør dem heller ikke en tjeneste ved at være enig med synd eller støtte dem i det. Når der er mulighed, taler vi sandheden i kærlighed til dem som vil høre, men vi respekterer andre menneskers rettigheder til at leve deres egne liv. Men hvis de prøver at tvinge os til at tænke som de tænker, så skal vi hævde vore rettigheder som kristne uden at bukke under (Apostlenes Gerninger 16:35-40).

Det er også vigtigt at indse, at ikke alle 'politisk korrekte'-spørgsmål er det samme, og skal ikke håndteres på samme måde. Det er her, vi har brug for dømmekraft. Gud hader synd, men ingenting i hans ord tillader os at se ned på andre, tværtimod! De fleste mennesker fra hvilken som helst stamme beder om ikke at blive mishandlet på grund af naturlige træk eller for at gøre sig brug af deres borgerrettigheder. Vi som er vejledt af vor kærlighed til Jesus og hans sandhed bør forstærke retfærdigheden og ikke misbruge vore medmennesker (Salmernes Bog 82:3).