Hvorfor er det så let bare at «følge strømmen»?

Hvorfor er det så let bare at «følge strømmen»?

Skrevet af: C. Fossnes | Publiceret: 24. november 2016

Det er en tendens, som ligger dybt i os mennesker, nemlig ønsket om at «passe ind» og blive godtaget af samfundet omkring os. Det gør, at vi tilpasser os omgivelserne for at «passe ind» i en ønsket form.

På mange måder er det en god og nødvendig ting. For at et samfund skal fungere, er man nødt til at have nogle fælles værdier og spilleregler, som alle er enige i.

Samtidig medfører ønsket om at passe ind og blive godtaget, at vi mennesker har oparbejdet os en evne som «flokdyr». Vi vil helt naturligt og uden anstrengelser følge det, der er anset og anerkendt i tiden. Vi ser det på mange områder, blandt andet holdninger, politiske svingninger, måden vi snakker og opfører os på, mode og musik.

Hvilket standpunkt tager jeg?

Personligt er jeg blevet nødt til at spørge mig selv, hvordan jeg vil forholde mig til det. Jeg ved, at majoriteten af menneskene i samfundet omkring mig har bestemte meninger og synspunkter, når det gælder centrale værdispørgsmål. Samtidig ved jeg, at jeg som kristen bør forholde mig til det, Guds ord siger om disse spørgsmål. Når de to synspunkter ikke stemmer overens, må jeg nødvendigvis «falde ned» på et synspunkt. For eksempel i spørgsmål som angår ægteskab og familieliv, hvor det i dagens samfund i stor grad forventes, at man skal tolerere og acceptere at mennesker lever sammen som et ægtepar uden at være gift.

I 1. Kongebog 18 kan vi læse historien om Elias, som var den eneste, der var tilbage af Guds profeter i en ugudelig tid, hvor folket var begyndt at dyrke gudebilleder. Det blev de også opfordret til af kongeparret i landet, som havde påvirket folket i den retning. Elias samlede folket sammen på bjerget Karmel som beskrevet i 1. Kongebog 18,21: «Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba'al, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord

Jeg ved, at jeg som kristen bør forholde mig til det, Guds ord siger om disse spørgsmål.

Det er iøjefaldende at lægge mærke, til at folket ikke svarede et ord. Folket havde ladet sig drive med af kongens afgudsdyrkelse. Da Elias stillede et valg foran dem, om at de enten måtte vælge Gud eller afguderne, kunne de ikke svare, hvad de egentlig ville.

Sådan bliver det også med os, hvis vi lader os drive med af enhver tidsånd, de tanker, idéer og meninger, der er gældende i tiden. Når vi bliver stillet på valg om hvem vi vil tjene, kan vi ikke vælge. Vi bliver kraftesløse mennesker, ude af stand til at tage et klart standpunkt og stå for noget.

Gud har helt andre planer for os mennesker. Paulus skriver i Efeserbrevet 4,14, «Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje». Paulus opfordrer altså os kristne til ikke at lade sig påvirke af alle mulige åndsretninger og ideer, men at vi i stedet «sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.» Efeserbrevet 4,15.

Han skriver videre i Efeserbrevet 4,17, at vi ikke længere skal vandre som hedningerne vandrer, «som følger deres tomme sind». At følge sit tomme sind betyder egentlig at leve et ubevidst liv, hvor man bare lader sig drive med af det, man føler i øjeblikket. Når sindet er tomt, bliver vi også et let bytte for alle mulige påvirkninger, og det letteste for os mennesker at gribe til er altid det som ligger nærmest for hånden til enhver tid. Det er naturligvis den til enhver tid rådende tidsånd.

Rustet til kamp

Paulus skriver videre i Efeserbrevet 6,12, om at vi ikke har «kamp mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.».

Ondskabens åndehær samarbejder med Satan og ønsker at påvirke mennesker i en bestemt retning, for at de skal gøre hans vilje. Til det bruger de tidsånden. Der findes talrige eksempler på, at tidsånden har medført ufattelige grusomheder og overgreb. Men undfaldenhed, egoisme, slaphed og ligegyldighed er nok vel så aktuelle problemstillinger. Tidsånden i dag påvirker os i retning af at realisere sig selv, leve livet og tænke på sig selv og egen komfort og tilfredsstillelse. I kølvandet af det følger en masse vanskeligheder, opløsninger af familier, fordi far eller mor er mere interesseret i at tilfredsstille egne behov, ødelagte ægteskaber og samliv, fordi den ene eller begge parter ikke kan tilfredsstille egne lyster og begæringer inden for ægteskabets rammer, osv.

Betingelsen for at jeg kan blive udrustet med Guds fulde rustning er, at jeg selv er villig til at forpligte mig til at holde Guds bud, selvom verdens tanker og idéer går stik imod Guds ord.

Paulus opfordrer os til at tage Guds fulde rustning på og gøre modstand på den onde dag. Men hvornår er det den onde dag? Jo, når jeg fristes, når Satan kommer med sine forslag, og jeg mærker at lysten til at leve efter mine lyster og begæringer strømmer på og nærmest «overrumpler» mig. Der gælder det om at være udrustet og at gøre modstand! Gør jeg det, skal jeg også kunne klare at blive stående, efter at have overvundet alt.

Den rustning består af sandhed, retfærdighed, fred, tro og frelse og giver mig alt, jeg behøver for at stå imod tidsånden og de rådende tanker, som er imod Guds plan og vilje. Betingelsen for at jeg kan blive udrustet med den er, at jeg selv er villig til at forpligte mig til at holde Guds bud, selvom verdens tanker og idéer går stik imod Guds ord. Vælger jeg det og står fast i min beslutning, vil Gud selv styrke mig og gøre mig i stand til at blive stående i kampen.

Løfterne for dem, som bliver stående, dem som sejrer, kan vi læse om i Johannes’ Åbenbaring 2 og 3. De skal blandt andet «spise af livets træ, som står i Guds paradis.». Åbenbaringen 2,7. «Jeg vil give ham morgenstjernen.» Åbenbaringen 2,28. «Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle Åbenbaringen 3,5. «Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes Åbenbaringen 3,12. «Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone.» Åbenbaringen 3,21.

Der er altså store løfter for at sejre over Satan og tidsånden. Så er spørgsmålet bare, om jeg er villig til at betale prisen!