Hvorfor taler kristne altid om synd?

Hvorfor taler kristne altid om synd?

Skrevet af: Maggie Pope | Publiceret: 26. august 2016

For at forstå svaret på dette spørgsmål skal vi overveje hvad meningen med kristendommen er?

Når vi forstår det, kommer vi til at vide, hvorfor kristendommen taler så meget om synd og ikke baserer sit budskab på “godheden i mennesket.”

Vi kommer også til at forstå hvor “godheden i mennesket” overrumpler os …

Og vi kommer til at se, at dette budskab ikke er negativt; men det mest kraftige, frigørende og positive budskab verden nogensinde har hørt. Og det påvirker dig og mig.

Begrænsningerne i menneskelig godhed

Hvad er menneskelig godhed egentlig? Der er en masse søde mennesker, som gør en masse godt. Det er en masse modige mennesker, som gør modige ting for andres skyld. Der er helte, som ofrer sig selv for det fælles bedste. Og dog …

Selv “gode” mennesker har deres grænser. For alle de venlige, uselviske eller modige handlinger de er kendt for, vil der være en tid hvor de tænker selviske tanker, bliver irriteret i en trafikprop, sukker over andres handlinger eller tysser på deres partner.

Vi kan ikke i sandhed være gode efter naturen. Selv vore bedste handlinger bliver forurenet af ting som at ville have anerkendelse for det vi har gjort.

Jeg har en udfordring til dig: prøv at gøre, sige eller tænke fuldstændige, kun gode gerninger, ord eller tanker hele dagen. Ikke et ord, tanke eller handling fra dig som er plettet med selviskhed, dovenskab, jalousi, begær, irritation, vrede, bedrag — synder som vi alle har arvet i vor menneskenatur. Ingen afvigelser og undtagelser. En selvisk, selvglad eller irriteret tanke, og du har mislykkedes.

Ser du, vi kan ikke i sandhed være gode efter naturen. Selv vore bedste handlinger bliver forurenet af ting som at ville have anerkendelse for det vi har gjort.

Uanset hvornår der bliver til refereret til synd nu til dags, lyder det virkelig som et gammeldags, udgået koncept, og at verden er gået videre. Dog kalder mennesker i denne moderne verden stadig ondskab for ondskab — som i mordere, diktatorer, pædofile og terrorister. Vi tror ondskab er noget andre mennesker, andre regeringer, andre lande gør i stor grad. Men denne forfærdelige, påviselige ondskab, som vi kender, udvikles af synden. Og synd, hvad enten vi kan lide det eller ej, hvad enten vi indrømmer det eller ej, er noget der bor i hvert eneste menneske. Selv de “gode”.

Jesus selv havde brug for hjælp for ikke at synde

Jesus, født som et menneske, havde en menneskenatur som vores, der udtrykker sig selv igennem synd; derfor skulle han “salves med den Hellige ånd og kraft” (Apostlenes Gerninger 10:38), og måtte bønfalde Gud om hjælp “med høje skrig og tårer” (Hebræerbrevet 5:7), når han mødte sit eget kød, selv når han gjorde godt. Hans kamp var, at ingen af hans gerninger på nogen måde skulle blive plettet af synden i hans kød.

Meningen med kristendommen er at blive som Kristus, han som “Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund.” (Første Petersbrev 2:22)

Derfor, i modsætning til de “menneskelige” gode gerninger, som vi kommer i tanke om, når vi ønsker at velsigne andre, så var det gode Jesus gjorde salvet af Gud. 

At overvinde synden på jorden, som Jesus gjorde — helt opnåeligt

Meningen med kristendommen er at blive som Kristus, han som Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund.” (Første Petersbrev 2:22) Vort ultimative kald er intet mindre end at få del i guddommelig natur! (Andet Petersbrev 1:4) Og dette er vigtigt at forstå: vi modtager ikke kun guddommelig natur, når vi forlader vores krop og kommer til himlen. Ved at følge Jesus, overvinder vi den synd som er arvet i vor natur lidt efter lidt, ligesom han gjorde. Det bliver erstattet af dyderne, guddommelig natur, og dette finder sted, mens vi stadig er her på jorden! Hvis det du læser i det nye testamente, ikke er hvordan du oplever kristendommen, eller ikke er hvad du sigter efter, – hvad er pointen så?

Og det er hele pointen: menneskelig godhed leder ikke til guddommelig natur.

Selv når vi har accepteret Jesus som vor frelser og modtaget tilgivelse for vore synder, forbliver vi stadig i vor menneskelige natur, og det er dette vi skal renses fra. Og fordi Jesus tog sit kors op dagligt og fornægtede sig selv, for at blive færdig med synden i sin menneskenatur, skal vi gøre det samme: og hvis du ikke tror, at det er sandt, så læs Galaterbrevet 2:20, Galaterbrevet 5:24 og Hebræerbrevet 12:4.

Det bliver den mest positive og frigørende ting, vi kan gøre, at snakke om synd og finde den og bringe den i døden.

Det er fuldt muligt for os at blive som Kristus. Når vi virkelig forstår dette, så bliver det den mest positive og frigørende ting, vi kan gøre, at snakke om synd og finde den og bringe den i døden. Så vil vi modtage kraft til at gøre Guds vilje og ikke vor egen. Kraft til at være stille og kraft til at tale. Kraft til at give og kraft til at elske. Kraft til at opmuntre og kraft til at irettesætte.

For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft.” Første Korintherbrev 1:18.